En kvinde har benyttet sig af de sociale medier til at søge vejledning, efter hendes nabo reagerede voldsomt på, at hun fik bugseret deres bil væk fra hendes parkeringsplads.
Gina Gagliardi har delt en video på det sociale medie TikTok, hvor hun forklarer, at hun måtte få naboens bil bugseret væk. Det skyldtes, at de blev ved med at parkere på en parkeringsplads, der tilhører hende.
Hun forventede, at det ville være enden på problemet, men sådan gik det ikke. Derimod besluttede hendes nabo sig for at tage til genmæle. Det skriver Daily Star.

Foto: TikTok
Hun forsøgte nemlig at konfrontere hende gennem hendes Ring-dørklokke, der har indbygget mikrofon og videokamera. Derudover efterlod hun også en vred og truede seddel på hendes bil.
"Jeg vågnede i morges ved, at hun ikke blot forsøget at tale mig gennem min Ring-dørklokke, men også efterlod en seddel på min bil," siger hun i videoen, der har fået over 250.000 likes.
TikTok-brugeren filmer derefter ud gennem sit vindue, hvor man kan se, at hendes bil holder parkeret. Under vinduesviskeren er der blevet lagt en seddel.
"Hun vækkede mig ved at skrige gennem dette vindue. Hun prøvede at sige, at hun vil sagsøge mig, fordi jeg gør grin med hende og hendes børn," fortsætter hun.
Derefter viser hun et billede fra Ring-dørklokken, hvor man kan se naboen, der står foran døren. Desuden viser hun også et billede af den seddel, der blev efterladt på hendes bil.
På den vrede seddel, havde naboen skrevet følgende:
"Du forsøger at være sød på TikTok, ved at film mine børn og hvor jeg bor. Jeg sagsøger dig, dit r**hul. Du valgte den rette. Bed til, at jeg ikke støder ind i dig udenfor. Vi ses i retten, k***ing."

I kommentarsporet er der mange, der har givet udtryk for deres syn på sagen. De fleste giver udtryk for, at en tur i retten næppe vil ende ud til naboens fordel. Særligt ikke, fordi hun netop har truet kvinden på skrift.
"Jeg ville sørge for, at hun ikke ødelægger din bil. Du burde også vise politiet sedlen og beviserne for at vise, at hun truer dig," skrev en bruger.
"Lol. Jeg ville beholde den seddel til 'retten'. Hun har lige truet dig på skrift," lød det fra en anden.
"Hvis det virkelig er din plads, som du betaler for. Hvad sagsøger hun dig for?" spurgte en tredje.