Fjerner alle restriktioner: Isolation ved positiv test er ikke længere nødvendigt

Skrevet af Mathias Madsen

22/02/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Storbritannien følger nu trop med Danmark og afskaffer samtlige coronarestriktioner, og vores naboer mod vest tager endda ét skridt mere, end vi har gjort herhjemme.

Dagens topnyheder

I går, d. 21. februar, offentliggjorde den britiske regering således, at samtlige coronarestriktioner i landet vel blive ophævet langt før end først meldt ud, og dette indebærer også isolation ved coronasmitte. 

Det skriver det britiske medie Unilad.

I første omgang havde Storbritanniens regering meldt ud, at restriktionerne i landet vil blive ophævet d. 24. marts, men nu har landets premiereminister, Boris Johnson, slået fast, at restriktionerne allerede vil forsvinde torsdag d. 24. februar. 

"Det er nu tid til at gå fra at beskytte folk med statslige interaktioner til at bruge vacciner og behandling, som vores første forsvar," har premiereministeren således udtalt og samtidig forklaret, at man fremover ikke skal behandle coronasmitte anderledes end smitte med for eksempel influenza. 

"Folk vil blive bedt om at udøve personlig ansvar, ligesom vi opfordrer folk, som måske har influenza, til at tage hensyn til andre," har Johnson således forklaret og samtidig uddybet, at man altså fortsat opfordrer til, at man ikke tager på arbejde eller lignende, hvis man er syg. 

Storbritannien har den sidste måneds tid gradvist fjernet restriktioner såsom mundbind, men nu følger landet altså i Danmarks fodspor og gør det af med coronarestriktionerne én gang for alle, og de fjerner altså endda også isolationskravet, som fortsat er herhjemme.

Derudover har Johnson desuden meldt ud, at muligheden for gratis coronatest vil forsvinde d. 1. april.

"[...] når vinteren er ovre, og virusset vil sprede sig mindre nemt, vil vi afslutte gratis symptomatisk og asymptomatisk test af den almene befolkning," har Johnson således udtalt og forklaret, at man altså heller ikke vil kunne få en gratis test, selvom man har symptomer. 

Premiereministeren nævnte i den forbindelse også, at det ikke var holdbart, at landet har brugt 140 millioner kroner på blandt andet tests.

"Test-, opsporings- og isolationsbudgettet overstiger hele budgettet for Indenrigsministeriet," har han således udtalt og forklaret, at det må stoppes.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat, at man går i selvisolation og igangsætter smitteopsporing, hvis man får en positiv coronatest.

Har man ikke nogen symptomer på virusset, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man først bryder sin isolation fire dage, efter man tog testen.