Flugtforsøg fra fængsel gik galt: Gravede tunnel direkte ind til hundene

Skrevet af Henrik R

18/07/2019
Syv indsatte i et argentisk fængsel forsøgte at grave sig fri, men desværre havde de kigget forkert på nogle tegninger over fængslet, og de endte i stedet hos hundene.

Dagens topnyheder

Indsatte i et argentinsk fængsel har muligvis set lidt for meget Prison Break. Syv indsatte i Florencia Varela Penitentiary-fængslet i Buenos Aires ønskede nemlig ikke at være spærret inde længere, og de satte sig derfor til at udtænke en plan.

De ville grave en tunnel, som skulle føre dem direkte ud friheden, men desværre for dem, så fejlede deres plan altså.

På blot to dage var det ellers lykkedes de indsatte at grave en lang tunnel, som de alle kunne kravle ud af, men desværre for dem har de ikke forstået den tekniske tegning af fængslet ordentligt, for de gravede sig et helt forkert sted hen.

I stedet for at ende i friheden, kunne de indsatte i stedet stikke hovedet ud i den kennel, hvor fængslets K-9-afdeling (Politihunde) holder til. Det skriver det argentinske medie Clarin.

Bliver sendt til syv forskellige fængsler

De syv indsatte der forsøgte at slippe fri fra fængslet, havde alle domme til henholdsvis 2021 og 2022, dermed var der altså kun to og tre år tilbage, til de atter kunne komme ud i friheden.

De havde dog ikke tid til at vente, og det koster dem dyrt. De er nemlig blevet sigtet for forsøg på at flygte fra fængslet, og de kan forvente, at der bliver tilføjet minimum et par år til deres straf.

Samtidig bliver de alle syv fjernet fra fængslet, og bliver fordelt til syv forskellige fængsler i landet, så de ikke kommer til at sidde deres tid af sammen. Det er en sikkerhedsforanstaltning, så de indsatte ikke forsøger at bryde ud fra et andet fængsel.

De syv mænd kunne formentlig godt have brugt hjælp fra den franske forbryder Rédoine Faid, der lykkedes at flygte fra et topsikret fængsel i juli 2018, hvor han skulle afsone en dom på 25 år.

En medsammensvoren fløj en helikopter ind over fængslet og landede i gården, hvor Rédoine Faid skyndte sig ombord, og derefter fløj væk. Franskmanden blev dog fanget igen i oktober.