Flypassager 'kan ikke tro sine egne øjne' da forelsket par 'hygger sig' ovenpå hinanden

Nicolai Busekist

15 uger siden

|

09/04/2024
Udland
Foto: X
Foto: X
En flypassager klagede over et lidt for kærligt par, der lå og hyggede sig på tre sæder under hele fire timers flyrejse.

Dagens topnyheder

En fyr kunne "ikke kunne tro sine egne øjne", da et par på den anden side af gangen besluttede sig for at hygge sig på hele flyveturen. Angiveligt lå det tilsyneladende meget forelskede par ovenpå hinanden og kælede under hele turen.

Manden fra Brooklyn, New York, klagede på det sociale medie X (tidligere Twitter) over det kærlige par. I et opslag sagde han, at det pågældende par lå på tværs over tre sæder og kælede under hele flyveturen, der varede omkring fire timer.

Han delte en række billeder af det meget forelskede par, der ser ud til at være i 20'erne. På disse billeder kan man se, at de ligger udstrakt og barfodede på de tre sæder, mens de lavede et hjerte-tegn med deres hænder.

"Jeg kan ikke tro mine egne øjne på flyet. Det var sådan her hele den fire timer lange flyveture," skrev han ifølge det britiske medie Daily Star.

Opslaget endte naturligvis med at gå viralt på det sociale medie. Derfor er der også mange, der har kommenteret på det. Blandt andet har en person spurgt, hvorfor personalet ikke gjorde noget ved det: "Hvordan kunne flypersonalet lade være med at sige noget?"

Foto: X

"Det er en farlig situation. Alt kunne ske. Jeg ville ønske, at folk ville tænke med deres hjerne og ikke med deres følelser," fortsatte den pågældende bruger.

"Som en, der har arbejdet som stewardesse: Jeg ville have sagt noget," skrev en anden.

En tredje person kaldte den nærmest bizarre situation for "smagløs" og tilføjede: "Og hans fødder er endda i midtergangen på et tidspunkt."

Foto: X

Derfor er det også tydeligt at se, at folk ikke ligefrem er store fans af, at parret opførte sig på denne måde.

Langt de fleste har dog givet udtryk for, at de ikke forstår, hvorfor der ikke blev sagt noget til parret. Mange af dem mener, at personalet burde have bedt parret om at stoppe og sætte sig op i deres respektive sæder.

Hvis du og din partner havde tænkt jer at gøre dem kunsten efter, er det en god idé at overveje det en ekstra gang. Der er en god chance for, at I ikke ligefrem bliver populære hos de andre passagerer, der er med det samme fly.