Forskere udsender advarsel: Det er en tikkende bombe

Skrevet af Mathias Busekist

04/03/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tallet er steget markant.

Dagens topnyheder

Problemerne, som tørke kan medføre, er i løbet af de seneste år kommet til syne. Specielt udsatte områder har med kortere eller længere mellemrum været ramt af tørke.

Men det er blevet værre.

Norden ser således fortsat flere skovbrande finde sted, hvilket kan få store konsekvenser for klimaet.

Studiet, som CNN citerer, fortæller, at skovområder i de nordlige dele af verden således potentielt tikkende bomber, som - hvis de går af - kan bidrage til opvarmningen af vores planet.

"Nordlige skove kan være en tikkende bombe af kulstof, og den seneste stigning, vi har set i udledningen som følge af skovbrande, får mig til at frygte, at uret tikker," kommer det fra en af forfatterne bag forskningsartiklen, Steven Davis fra University of California, i en pressemeddelelse.

Skovbrande i blandt andet Canada, Rusland samt Alaska, udgør som regel omkring 10 procent af den globale kulstof-udledning relateret til skovbrande.

Ifølge studiet er det tal i 2021 steget til 23 procent.

Stigningen skyldes især de ekstreme tilfælde af tørke og hedebølger i Sibirien og Canada.

Ved skovbrande udleder nordlige skove mellem 10 og 20 gange så meget kulstof pr. arealenhed i atmosfæren end andre økosystemer.

Sidst men ikke mindst er disse skovområder også de hurtigst-opvarmende områder i verden, og det varmere og mere tørre vejr fører til flere og større skovbrande.

I den forbindelse udtaler en anden af forskerne fra studiet, at vi står over for en ond cirkel.

"Hedebølger og tørke vil højst sandsynligt forekomme oftere i de nordlige skovområder, og hyppigheden og intensiteten af ekstreme skovbrande - som dem, vi så i 2021 - vil ligeledes med stor sandsynlighed stige."

"Udledningen af CO2 vil så føre til yderligere global opvarmning," siger han til CNN.