Forældre anklaget for mord: 12-årig dør som følge af ubehandlet luseangreb

Skrevet af Mathias Busekist

17/02/2022
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Betjentene fandt møbler, udstoppede dyr og endda en madras i Kaitlyns værelse dækket af skadedyr

Dagens topnyheder

12-årige Kaitlyn Yozviak fra Georgia døde som følge af et hjertestop samt alvorlig blodmangel.

Hendes forældre, Mary Katherine Horton og Joey Yozviak, er blevet anklaget for mord, da man mener, at et ubehandlet luseangreb bidrog til hjertestoppet, som førte til hendes død.

Specialagent Ryan Hilton fra Georgia Bureau of Investigation sagde i retten, at pigens luseangreb var "mest alvorligt" på tidspunktet for hendes død, hvorefter han fortalte, at luseangrebet så ud til at have været ubehandlet i mindst tre år.

Hilton fastslog efterfølgende, at hun døde efter at være blevet bidt gentagne gange af lusene, hvilket fik hende til at udvikle anæmi.

Kaitlyns mor indrømmede over for myndighederne, at hendes datter ikke havde været i bad i mere end en uge før sin død.

Myndighederne fandt beviser nok til at anklage pigens forældre for mord af anden grad.

Ryan Hilton mener endvidere, at barnet led af "overdreven fysisk smerte som følge af medicinsk forsømmelse".

Efterforskerne mener derfor, at hendes død skyldes forældrenes uagtsomhed.

Det kom frem, at de havde besøgt hjemmet og fandt ud af, at hun boede i et forfaldent hus med uhygiejniske forhold, herunder møbler, udstoppede dyr og madrasser dækket af skadedyr.

Det kom endvidere frem, at naboerne havde endda rapporteret, at de ikke havde set hende lege udenfor i flere måneder.

Efter at dette blev rapporteret, trådte Georgia Division of Family and Child Services i aktion.

Kaitlyns to brødre blev fjernet fra hjemmet, som var ubeboeligt og beskidt.

Ifølge rapporter havde DFCS indledt en sag mod familien omkring det tidspunkt, hvor Kaitlyn blev født.

Selv om hun næsten blev givet til adoption, besluttede familien i sidste ende at beholde hende, ifølge Metro.