Forældre tvinger 5-årige tvillinger til at blive gift: 'De har været elskere'

Skrevet af Henrik R

23/06/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Forældrene har tvunget deres tvillinger, en dreng og en pige, til at blive gift. De mener nemlig, at de var elskere i et tidligere liv.

Mest læste i dag

Femårige tvillinger er blevet tvunget til at gifte sig, fordi deres buddhistiske familie mener, at de var kærester i et tidligere liv. Drengen og hans søster blev gift i deres hjem i Nakhon Si Thammarat i Thailand den 4. marts.

Det skriver News.com.au.

Deres yderst religiøse forældre følger den buddhistiske lære, som hævder, at tvillinger er født sammen på grund af en forbindelse fra et tidligere liv. De tror, at tvillingeparret deler 'karma', fordi de engang var kærester, hvis forhold sluttede, før de blev gift. 

Den 31-årige far og den 30-årige mor insisterede på, at hvis tvillingerne ikke blev gift ved den første mulighed for dette, ville deres liv blive fyldt med uheld på grund af deres tidligere romantik. 

Venner og familie deltog i bryllupsceremonien, som bød på en buddhistisk munk, der sang velsignelser under den unormale bryllupsceremoni. Det blev efterfuldt af en traditionel thailandsk fest med musik, parader og dans.

Foto: Facebook

"Vi tror, at hvis børn er født som tvillinger med hver deres køn, skal de giftes, da en af dem ellers vil blive syg senere i deres liv," fortæller den stolte far, og fortsætter: 

"Vi gør kun dette for at sikre, at vores børn er sikre. Vi ønsker ikke, at de skal være syge, og der er intet at tabe ved at følge denne tro." 

Ydermere fortæller han også, at han mener, at tvillingerne skal 'opfylde deres ægteskabelige skæbne', så deres fremtidige børn bliver sunde og raske. 

"Jeg er så heldig at have fået tvillinger, men jeg er bekymret for, at der er noget, der forfølger dem fra deres tidligere liv. Vores tro er, at de skal være gift for at rydde den karma," siger børnenes mor.

På trods af det ekstravagante bryllup, er tvillingernes ægteskab ikke juridisk gyldigt og blev kun orkestreret med ceremonielle formål.