I Indonesien har man forbudt al salg af sirup medicin, da næsten 100 børn er døde af årsager, som nu skal undersøges nærmere.
Man frygter, at sirup medicin kan indeholde ingredienser, som er forbundet med dødelige nyreskader.
For få uger siden var WHO ude og advare mod fire indisk-fremstillede hostesaft, som man frygtede potentielt kunne have relation til 70 nyreskader i Gambia, der dræbte lige så mange børn.
Konkret skal de indonesiske myndigheder undersøge 206 tilfælde af nyreskader, som hovedsageligt er opstået hos børn under fem år - herunder de 99 dødsfald, som frygtes at være endnu højere.
"Nogle sirupper, der blev brugt af børnepatienter under fem år viste sig at indeholde ethylenglycol og diethylenglycol, som ikke skulle være der," siger Indonesiens sundhedsminister, Budi Gunadi Sadikin, ifølge The Guardian.
I WHO's laboratorieanalyse af de produkter, der undersøges i Gambia, blev der fundet også ethylenglycol og diethylenglycol.
De fire produkter fra Gambia sælges ikke i Indonesien, oplyser landets fødevare- og lægemiddelagentur.
Det er ikke meldt ud, hvilke specifikke mærker, som undersøges. Dog er al salg udelukket, mens sagen undersøges.