Forsøgte at betale prostitueret med hamburger: Det skulle han aldrig have gjort

Skrevet af Henrik R

03/02/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 36-årig mand havde ikke nok kontanter, så han gik i stedet med til at benytte sin hamburger som betaling for seksuelle ydelser. Det viste sig at blive dyrt.

Dagens topnyheder

En 36-årig mand havde lyst til at dyrke sex, men han havde ingen penge. I stedet tilbød han en hamburger i byttehandel for seksuelle ydelser, og kort efter blev han anholdt.

Sådan skete det for Dominic Calderon fra New Mexico i tirsdags, da han spottede en ‘kvindelige sexarbejder’ mens han kom cyklende.

Han henvendte sig til kvinden, og begyndte at forhandle pris og vilkår. Manden havde dog ikke nok penge, og han spurgte derfor om kvindens nummer, da han ville have penge den efterfølgende fredag.

‘Sexarbejderen’ opdagede, at den 36-årige Calderon kørte rundt med en post med fastfood og spurgte derfor, hvad der var i posen. Han fortalte, at der lå en hamburger, hvortil kvinden svarede, at hun ville dyrke sex med ham for den.

Dominic Calderon følte sikkert, at han var den heldigste mand i byen, men da han accepterede, blev han i stedet anholdt.

Det viste sig, at den ‘kvindelige medarbejder’ i virkeligheden var en politibetjent undercover. Da de anholdte ham, fandt de ud af, at han var prøveløsladt efter en voldtægtsdom.

Bliver den 36-årige mand kendt skyldig, er der ingen tvivl om, at han vil ryge bag tremmer.