Forsøgte at gemme sig fra politiet: Højtlydt prut afslørede ham

Politiet var i færd med at lede efter en mand, der var i besiddelse af stoffer. Politiet var ved at give fortabt, men pludselig hørte de en stor prut, og så fandt de manden.

Uanset om det blot er for sjov eller ej, så er meningen, at man skal forsøge sig at være så stille som overhovedet muligt, hvis man gerne vil gemme sig for nogle andre. 

Er man kriminel og på flugt fra politiet, så gælder den regel måske mere end nogensinde, men det viste sig alligevel at være for meget i weekenden, da en eftersøgt mand havde lidt besvær med at styre sine gasser.

Læs også

40-årig singlemor betalte for at få vanvittigt efternavn: “Skal jeg giftes, skal manden tage mit navn”

Liberty Politi i Missouri var på jagt efter en person, der var i besiddelse af stoffer. De fik snuset sig frem til en adresse, hvor den eftersøgte muligvis opholdte sig, men det lod ikke til, at der var nogen i huset, da politiet var på besøg. Det var dog lige indtil, at de hørte en høj lyd.

Den eftersøgte slog nemlig en ordentligt brandskid, som politiet ikke kunne undgå at høre, og dermed afslørede den eftersøgte sig selv. Politiet fandt gemmestedet, hvor den eftersøgte sad og de anholdte ham på stedet.

Du har haft en l**** dag

Clay County Politi bekræftede historien på deres Facebookside, hvor de i et opslag har skrevet.

“Hvis du er efterlyst af politiet, og du slår en stor prut, så du ender med at afsløre dit gemmested, så har du i den grad haft en lorte dag,” lyder det i opslaget.

Det er væltet ind med kommentarer på opslaget, hvor folk skriver, at det er det bedste opslag, de nogensinde har læst på Facebook, mens andre hylder dem for deres mod, når de skulle gennem ‘stanken’

En tredje person måtte lige grine af, før hun kunne skrive sit opslag.

“Jeg har aldrig grint så højlydt før. Det tog mig 20 minutter at fortælle min mand om, hvorfor det var så sjovt, og nu kan han heller ikke stoppe med at grine,” skriver hun.

Det vides ikke, om den anholdte havde spist mexicansk dagen inden. Er man eftersøgt af politiet, så er det hvert fald en god ide at holde sig fra de stærke krydderier.

Læs også

Efterlyser faren til sin 11-årige søn: Du var lastbilchauffør og vi havde et one-night-stand

 

Dagens Gossip