En billede af den amerikanske kvinde Nayzia Thomas er gået verden rundt.
Det kan være svært at forestille sig de kraftanstrengelser, der skal til, når en lille ny skal bringes til verden. Det kan de fleste mødre formentlig nikke genkendende til.
Derfor havde Nayzia Thomas også overraskende meget overskud, da hun for nyligt lå på fødegangen, skriver dailymail.
Nayzia Thomas er på kort tid blevet et hit på de sociale medier, efter hun lagde et billede på Twitter, hvor man ser den højgravide kvinde sidder i en hospitalsseng med sin computer på skødet.
For selv om hun er få timer fra at føde sit første barn, ville hun lige færdiggøre sin eksamen.
- Min mor tog dette billede, og det er den perfekte forklaring på mit liv, skriver Nayzia Thomas til billedet og fortsætter.
- Ja, jeg skal lige til at have en baby, men eksamensperioden er ikke slut endnu.
Efter at Nayzia Thomas lagde billedet på twitter, har det modtaget over 130.000 'likes'.
Nayzia Thomas forklarer til Yahoo Lifestyle, at hun læser psykologi i delstaten Missouri. Hun havde håbet at klare eksamen før fødslen, men pludselig ville den lille ud før tid, forklarer hun.
Omkring seks timer senere kom Nayzia Thomas søn til verden efter en hård fødsel, hvor hun tabte en del blod. Men i dag har hele familien det godt, og Nayzia Thomas hyldes på de sociale medier for sit overskud.
Flere skriver, at de har stor respekt for den amerikanske kvinde, mens en anden bruger skriver:
- Du er definitionen på intelligens, styrke, visdom og ambition.
Har været sammen i 73 år: Nu må ægtepar ikke længere holde jul sammen