En knust mor valgte at stå frem i håb om, at hendes historie kunne føre til, at der ville sættes flere penge af til forskning i leukæmi hos børn.
Kate Beresford fra Brisbane i Australien mistede sin lille datter til den frygtelige sygdom og fortæller til Mamma Mia om sine oplevelser.
Hun fortæller om en dejlig, buttet baby, der var en rigtig fars pige og ofte foretrak at være sammen med sine bedstefædre og onkler frem for familiens kvindelige medlemmer. Frankie var en aktiv tumleunge, som drønede derudaf, havde masser af energi, var frygtløs og elskede sin storesøster.
Efter en familieferie omkring jul i 2015 kom familien hjem til dagligdagen i Brisbane. Storesøster Camilla begyndte i børnehave, og Kate Beresford så frem til mere tid alene med Frankie. De begyndte til svømning sammen. Frankie elskede det.
Privatfoto
Men en uge kommenterede svømmelæreren på et blåt mærke, som pigen havde på ryggen. Moderen slog det hen. Frankie var særdeles aktiv og havde formentlig bare slået sig. Men ugen efter konstaterede læreren, at det blå mærke stadig var på ryggen. Det samme skete ugen efter.
Pigen virkede til at have det fint. Som alle andre små børn blev hun fra tid til anden ramt af virus eller forkølelse. Men tidligt i februar 2016 tog forældrene hende med til lægen, fordi hun ikke rigtig kunne komme sig over en influenza. Hun fik antibiotika. Forældrene nævnte det blå mærke på ryggen for lægen, men lægen mente, at det var normalt for en toårig.
Behandlingen lod til at virke, men så snart hun havde fået hele antibiotikakuren, fik hun det skidt igen.
Lægen mistænkte pigen for at lide af lungebetændelse. Der blev taget røntgenfotos og blodprøver. Forældrene var utrygge. Frankie fik det dårligere og dårligere og om morgenen var hendes temperatur skyhøj. Lægen ankom og tilkaldte en ambulance. Pigen blev indlagt.
Senere på eftermiddagen bekræftede lægerne, at Frankie havde lungebetændelse. Først var forældrene lettede, men lægerne sagde, at de ville udføre yderligere test. Få timer senere fik de det hjerteskærende svar.
Der findes hovedsageligt to typer af leukæmi. Akut Lymfoblastær Leukæmi (ALL), som er den mest almindelige type. Desværre havde Frankie AML (Akut Myeloid Leukæmi), som er den værste slags. Den udvikler sig hurtigt og er svært dødelig.
Forældrene delte den frygtelige nyhed med venner og familie og lavede en Facebook-side, hvor de kunne holde folk opdaterede om Frankies tilstand.
Privatfoto
Hun fejrede sin tre års-fødselsdag med kemoterapi løbende ind i årene og et besøg fra sin elskede storesøster. Efter to omgange kemoterapi var leukæmien ikke forsvundet. Frankie skulle have en knoglemarvstransplantation.
Der var ikke umiddelbart nogen match. Indtil læger tilfældigt fandt stamceller fra en baby i Sydney, hvis mor havde fået udtaget stamceller fra navlestrengen, da babyen blev født.
Den hårde proces begyndte.
For at gøre kroppen modtagelig over for nye stamceller, slår man immunforsvaret helt ned med kemoterapi, så kroppen ikke afstøder den nye knoglemarv. I seks måneder boede Frankie på hospitalet. Læger og sygeplejersker prøvede alt for at redde pigen. Men det var desværre forgæves.
Den 4. november 2016 døde Frankie i sine forældres arme.
Kate Bereford valgte at dele historien, fordi hun ønsker mere fokus på forskning i leukæmi hos børn
Privatfoto
"Når et af disse smukke børn dør, hvilket sker hver uge uden undtagelse, går den hjerteskærende Facebook-opdatering fra den sorgramte mor ofte viralt. Opslaget bliver delt og læst af hundredetusindvis af mennesker. De græder ofte og kommenterer og tagger deres venner og lover at holde deres børn tæt, fordi de er #såvelsignede og #taknemmelige," skriver Kate Bereford og fortsætter:
"Jeg tænker på, om vi kan få handling til at gå viralt. Jeg tænker, om vi kan inspirere alle, som ser det, til at gøre noget for at prøve at redde vores børn, som er døende. Du kan give blod og gøre det jævnligt, du kan registrere dig som knoglemarvsdonor for at redde nogens liv, du kan donere til forskningen i stedet for at købe en kop kaffe denne uge."
