Frankrig vil tvinge forældre til at vaccinere børn mod mæslinger

Emil Ryttergaard

367 uger siden

|

05/07/2017
I Frankrig skal det ikke længere være valgtfrit, om forældre vil vaccinere deres børn. Nu skal sygdommen mæslinger til livs i landet, lyder det fra statministeren.

Dagens topnyheder

- Det skal være slut med mæslinger i Frankrig. 

Så kontant lyder udmeldingen fra Frankrigs statsminister Eduard Phillippe, der siger, at det er ‘uacceptabelt, at børn stadigvæk dør af mæslinger’. 

I Frankrig er vacciner mod stivkrampe, polio og difteri påkrævet ved lov, imens vacciner mod mæslinger, kighoste og hepatitis kun anbefales, skriver Independent.

Men nu vil den franske stat kræve, at børn skal vaccineres mod sygdommen inden de starter i landets offentlige skoler, hvor loven forventes at træde i kraft til næste år. 

Dermed følger Frankrig eksemplerne fra Tyskland og Italien, hvor nye love på området enten allerede er indført eller på vej, så ikke-vaccinerede børn ikke kan gå i børnehave eller skole. 

I Frankrig har der været 79 tilfælde af mæslinger i de to første måneder af 2017, og fra 2008 til 2016 er i alt 10 franske børn døde som fælge af den smitsomme sygdom. 

I Danmark blev der sidste år registeret tre tilfælde af mæslinger, imens der allerede i år er registeret et enkelt tilfælde af sygdommen til dato, ifølge Statens Seruminstitut.

Hospital advarer om fupopkald: Hvis du bliver ringet op af dette nummer, skal du ikke tage telefonen