Frugtsælger solgte banan for 2 kroner: Da han hørte fortjenesten på den, begyndte han at græde

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

28/11/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Bananen blev solgt videre med stor fortjeneste.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kunstens verden har gennem tiden budt på mange spektakulære værker, men få har skabt så stor debat som en enkelt banan påklistret et stykke sølvfarvet gaffertape.

For nylig blev dette værk, skabt af den italienske konceptkunstner Maurizio Cattelan, solgt på auktion i New York for intet mindre end 44 millioner kroner.

Værket 'Comedian' har på ny sat gang i diskussionen om, hvad kunst egentlig er – og hvem der bestemmer dens værdi.

Den banan, som blev selve centrum for værket 'Comedian', blev købt på gaden uden for auktionshuset Sotheby’s den morgen, hvor værket blev solgt.

Den 74-årige Shah Alam stod bag frugtvognen og solgte bananen for blot 25 cent – cirka 1,8 kroner.

Sådan skriver New York Times.

Få timer senere blev den samme banan solgt videre som kunstværk for 5,2 millioner dollars.

Da Alam senere blev interviewet og fik kendskab til bananens skæbne, brød han grædende sammen.

"Jeg er en fattig mand. Jeg har aldrig haft den slags penge. Jeg har aldrig været i nærheden af så mange penge," sagde han til avisen.

Alam bor i en kælderlejlighed i Bronx sammen med fem andre og arbejder 12 timer om dagen i en frugtbod, han ikke selv ejer.

Væmmes over købet

Historien om Shah Alam og bananen sætter det absurde ved kunstmarkedets værdisætning i skarpt relief.

"Dem, der har købt den – hvad er det for nogle mennesker? Ved de overhovedet, hvad en banan er?" spurgte Alam, tydeligt rystet over, at noget så simpelt kunne opnå så astronomisk en værdi.

Køberen af værket, Justin Sun, en rigmand kendt for sine investeringer i kryptovaluta, modtog sammen med bananen og gaffertapen et certifikat fra kunstneren Maurizio Cattelan. Certifikatet bekræfter værkets ægthed og indeholder detaljerede instruktioner om, hvordan man udskifter bananen, når den bliver dårlig.'

Du kan se køberen af værket her: