Det sydamerikanske land Chile har de sidste mange dage været plaget af skovbrande.
Faktisk har landet ifølge TV2 været ramt af adskillige store skovbrande i over en uge, og det har fået alvorlige konsekvenser.
Adskillige mennesker er blevet såret af brandene, og hele 24 personer er omkommet.
Det skriver det franske nyhedsmedie AFP.
Derudover har tusindvis af mennesker måtte flygte fra deres hjem for at undgå de voldsomme skovbrande, og regeringen i Chile frygter, at det kan føre nye konsekvenser med sig.
Indfører udgangsforbud
Regeringen i Chile frygter, at folk, der ikke har rent mel i posen, kan finde på at udnytte den tragiske situation til at tjene lidt penge.
De mange hjem, som i øjeblikket står tomme, fordi beboerne er blevet evakueret, er nemlig et let offer for plyndring og tyverier.
Derfor har regeringen i Chile nu indført udgangsforbud i landet om natten, hvilket man håber, kan forhindre tyverier og plyndring.
Det skriver TV2.