George W. Bush holdte i går en tale om situationen i Ukraine, som pludselig kom til at handle om Irak-krigen.
Lige nu læser andre
D. 20. marts 2003 gik amerikanske tropper på daværende præsident George W. Bushs ordre ind i Irak og besatte landet med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark.
Årsagen til invasionen var, at USA mente, at Iraks leder, Saddam Husein, truede verdenfreden blandt andet, fordi han var i besiddelse af atomvåben.
Anklagerne lød desuden på, at hans regime havde forbindelse til terrororganisationen al-Qaeda, som stod bag angrebet på World Trade Centers i USA i 2001.
De sidste udenlandske tropper forlod landet i 2011, og da havde det ikke været muligt hverken at finde atomvåben eller bevise regimets samarbejde med al-Qaeda, og blandt andre Bush fik derfor stor kritik for at have startet en krig, som mest af alt lignede en krig om olie.
Læs også
I går talte den daværende præsident ved en begivenhed i Dallas i USA, og her snakkede han blandt andet om krigen i Ukraine.
Han kom dog med en udtalelse, som hurtigt ændrede fokus.
I stedet for at sige Ukraine, kom han nemlig til at sige Irak, og han beskrev derfor invasionen af Irak som “brutal” og “uberettiget.”
Det kan man høre i et klip, som er blevet delt på de sociale medier. Klippet kan ses herunder:
Den tidligere præsident var hurtig til at rette sig selv og slå fast, at han selvfølgelig talte om krigen i Ukraine.
Udtalelsen skabte stor latter i salen.
