Forside Udland Halvdelen af turister fra kinesiske fly testet positiv for coronavirus

Halvdelen af turister fra kinesiske fly testet positiv for coronavirus

Halvdelen af turister fra kinesiske fly testet positiv for coronavirus
Foto: Shutterstock

Personer på to fly fra Kina blev ved ankomst testet for coronavirus, og her var halvdelen positive.

Lige nu læser andre

Italien har som det første land i verden valgt at teste kinesiske borgere, når de ankommer til støvlelandet. Det sker, efter at Kina for nyligt valgte at ophæve landets strenge coronarestriktioner.

Det har sat gang i en voldsom smitte, som allerede nu har ført til mange smittetilfælde. 2. juledag landede to fly fra Kina i Milanos største lufthavn, Malpensa.

Det første fly havde 62 passagerer ombord, og 35 blev testet positive for coronavirus. Det andet fly havde 120 passagerer, og 62 blev testet positive. Det oplyser Lombardiets øverste sundhedschef, Guido Bertolaso, ifølge TV 2.

– Foranstaltningen er afgørende for at sikre overvågning og påvisning af mulige nye varianter af virussen, så vi kan beskytte den italienske befolkning, sagde Italiens sundhedsminister, Orazio Schillaci, da han annoncerede det nye testkrav for kinesiske turister.

Japan, Sydkorea, Malaysia, Taiwan og Indien samt USA har også indført testkrav for indrejsende fra Kina.

Spørger man Eskild Petersen, der er professor emeritus og adjungeret professor i infektionssygdomme på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, så kan man med fordel også indføre testkrav for indrejsende fra Kina i Danmark.

– Man skal følge det her meget nøje, fordi der er ikke en reel rapportering ud af Kina, så vi ved reelt ikke, hvad der foregår i Kina, siger han til TV 2.

Eskild Petersen mener dog ikke, at det er nødvendigt at indføre karantæner eller andre indrejserestriktioner for indrejsende fra Kina.

Det begrunder han med, at man i den danske befolkning har en forholdsvis bred immunitet i befolkningen.

Læs også

Ads by MGDK