Han sælger non-binære honningkager: Nu forklarer han hvorfor

Skrevet af Mathias Nielsen

18/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Paul sælger non-binære honningkager, og forklarer nu hvordan idéen opstod.

Dagens topnyheder

Kønsdebatten har i de seneste år taget til i den offentlige debat. Det har blandt andet ramt bagerier, hvor en kagemand eksempelvis vakte røre hos Lagkagehuset.

I juni måned valgte kæden at ændre navnet til kageperson, hvilket også gjorde folk rasende. Det er dog ikke kun i Danmark, at debatten omkring sådanne ting kører. Paul Owner, der driver Cottage Bakery i Blackpool, sælger nemlig non-binære honningkager.

Det har ikke overraskende ført til blandede reaktioner. Nogle bakker om op beslutningen, mens andre raser, og kalder det for en underlig dagsorden.

Selvom debatten kører nu, så er det faktisk ikke et nyt tiltag fra Paul Owners side. Han har nemlig solgt de non-binære kager i flere år.

Efter en ny lovgivning i 2019 blev det påkrævet, at alle virksomheder i Storbritannien skulle have ingrediens- og allergenmærkning på færdigpakkede fødevarer.

Men det var altså først tre år senere, at Paul fik reaktioner på teksten på etiketten.

 'Vi begyndte at sætte etiketter på dem før Covid, men vi havde folk, der kom ind og sagde, at det var forkert, og at de ikke var mænd,’ siger Paul til Metro.

Efter en samtale med Paul’s leverandør af etiketterne, valgte han at skrive non-binær på etiketten.

'Jeg troede, det ville være sjovt, og det var sådan, det opstod, men det har taget tre år for nogen at gøre det store ud af det’.