Han slog 51 mennesker ihjel: Nu anker han dommen

Skrevet af Mathias Nielsen

13/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Manden bag Christchurch-massakren anker nu sin dom.

Dagens topnyheder

Den 15. marts 2019 gik en mand amok i to moskéer i byen Christchurch, New Zealand. Her skød og dræbte han 51 personer og sårede 40, hvilket derfor er det mest dræbende masseskyderi i New Zealands historie.

På vej til en en tredje moské lykkedes politiet med at anholde manden. Siden da har manden siddet fængslet, og blev i 2020 dømt skyldig i drab, drabsforsøg samt terror.

Dommen lød på livstid uden prøveløsladelse - en dom, som aldrig var blevet givet før i New Zealand. Manden erkendte sig skyldig, men sagen er ikke slut endnu.

Manden har nemlig anket dommen, fordi man han mener, at han har været udsat for nedværdigende og umenneskelig behandling under sin varetægtsfængsling - altså fængslingen før dommen blev afsagt. Det skriver Vice.

Da dommer Cameron Mander i 2020 afsagde dom i sagen, sagde han følgende til gerningsmanden:

"Dine forbrydelser er så ondskabsfulde, at selv hvis du bliver tilbageholdt, indtil du dør, vil det ikke godtgøre kravene til straf og fordømmelse." 

Tirsdag bekræftede den newzealandske appeldomstol, at manden i samråd med sin advokat, Tony Ellis, havde anket dommen. Ellis har tidligere hævdet, at manden kun erklærede sig skyldig på grund af den umenneskelige behandling i fængslet.

Gerningsmanden mente angiveligt, at den eneste vej ud af den dårlige behandling var at samarbejde ved at erklære sig skyldig. Nogle af de overlevende fra massakren frygter, at apellen kan føre til re-traumatisering hos de berørte, som igen vil blive mindet om angrebet og ikke mindst gerningsmanden.

En af dem er imamen Gamal Fouda, som overlevede terrorangrebet.

"Jeg tror, ​​at dette vil forårsage betydelige traumer i vores samfund, og at terroristen intet vil vinde ved det," fortæller Gamal Fouda.