Han slog op med sin kæreste: Først to år senere opdagede han, hvad hun havde gjort mod ham

Skrevet af Henrik R

15/10/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
Nogen ekskærester er værre end andre.

Dagens topnyheder

En engelsk kvinde blev dømt til ni måneders fængsel, efter hun narrede sin ekskæreste med falske identiteter. 

21-årige Lauren Adderley fra den engelske by Shrewsbury oprettede falske online-konti og udgav sig for at være politibetjente, inden hun røg i brummen. Hele miseren startede, da hendes daværende kæreste ville hjælpe hende med at anmelde et sexovergreb.

Det skriver BBC.     

Skabte et netværk

I et forsøg på at bevare kontrollen med kæresten, oprettede Lauren Adderley en række falske emailkonti og profiler på sociale medier.

Profiler som skulle forestille at være vidner, der havde afgivet forklaringer i hendes forsvar, mens email-adresserne skulle komme fra politibetjente, så hun kunne snore ekskæresten om sin lillefinger. 

Anklageren i sagen, Jason Corden-Bowen fra West Midlands Crown Prosecution, sagde til BBC, at den unge kvinde havde fået skabt en alternativ virkelighed.

"Hun brugte en sofistikeret og snu metode til fuldstændig at manipulere med personens liv, diktere hvornår han kunne gå ud, hvor han kunne gå, og hun kontrollerede hans sociale interaktion med andre mennesker i mere end to år."

Den daværende kæreste fornemmede, at han var blevet narret, da han viste de pågældende e-mails til en kollega, og de konkluderede, at det umuligt kunne være ægte.

Desværre først to år, efter parret var gået fra hinanden. 

Lauren Adderley blev idømt ni måneders fængsel for fuskeriet.