Han vejede over 185 kg ved sit bryllup: Nu har han halveret sin vægt med to simple livsstilsændringer

Nicolai Busekist

32 uger siden

|

09/12/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En mand, der vejede over 185 kg ved sit bryllup, har tabt over halvdelen af sin kropsvægt. Dette har han opnået med to simple livsstilsændringer.

Dagens topnyheder

En mand, der tidligere kaldte sig selv for 'Fatman', har afsløret, at han har formået at tabe halvdelen af sin kropsvægt. Han har også afsløret, at han har opnået dette ved hjælp af to simple livsstilsændringer.

Ved sit bryllup vejede han intet mindre end 185 kg, og beskrev sig selv som værende 'sygeligt fed'. Det var også her, at det gik op for ham, at han var nødt til at gøre noget ved det. Det skriver The Sun.

I en video på det sociale medie TikTok fortæller han om, hvordan dengang levede 'et liv i overforkælelse'. Med andre ord, så bestod hans kost primært af en masse junkfood, som blev toppet med en lidt for stor kærlighed til alkohol.

Over tid førte den usunde kost, der i høj grad bestod af pizza og pommes frites, til en høj vægt. Det gjorde, at han måtte gå på kompromis med mange aspekter af sit liv.

Faktisk var det hans børn, der fik ham til at indse, at der skulle ske noget. Hvis han skulle have et langt liv med sine børn, var han nødt til at tage sin livsstil op til genovervejelse. Det fik ham til at give et løfte til hans kone og børn.

"Jeg lovede hende (hans kone, red.) og vores børn, at jeg vil gøre det allerbedste for at foretage markant ændringer i mit liv og forbedre mit helbred og mit velvære," siger han.

"En mand kan ikke bryde et løfte, han giver til den kvinde, han elsker – eller til sine børn.''

Foto: TikTok

Derfor satte han sig for, at han ville tabe sig. For at nå i mål med dette, var han nødt til at ændre på sine spisevaner og skrue op for mængden af motion.

De tunge og fede kulhydrater blev skiftet ud med en diæt med lavt kalorieindhold, og nogle gange spiste han proteintung keto-mad. Dette har han gjort i mere end to år nu. Han afslører også, at hans kærlighed til dans har haft stor betydning for hans vægttab.

''Jeg begyndte at danse for fitness, og jeg begyndte at danse hver dag for at få lidt bevægelse og for at få mig selv til i det mindste at udføre bare en smule cardio," siger han.

Foto: TikTok

''Lige nu er jeg i gang! Og jeg arbejder hårdt på at få mig selv ned på en sund vægt, hvor jeg kan være aktiv med mine børn og kan være en bedre udgave af mig selv for min kone og for børnene.''

På de sociale medier har han fået stor ros fra folk, der er imponerede over hans vægttab. Ligeledes har mange også rost ham for, at han vil ændre på sin livsstil for hans kone og børns skyld.

"Vær velsignet, Hr. Sådan ser ægte kærlighed ud," skrev en bruger.

Foto: TikTok

"Det ser godt ud. Hold fast i det," lød det fra en anden.

"Strålende! Jeg har selv tabt mig 100 kg inden for det sidste halvandet år. Livet ændrer sig, ikke? Bare bliv ved," skrev en tredje.

"Bliv ved med det! Sådan en stor forvandling allerede! Jeg håber, du er stolt af dig selv,'' kommenterede en fjerde.