Hans ekskone sagde, at datteren var syg: Da han kiggede i køleskabet, skyndte han sig ud af døren

Skrevet af Henrik R

22/11/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Ekskonen ringede og sagde, at datteren ikke havde det godt. Hun bad ham købe noget smertestillende til børn og komme forbi med det. Mens han var i huset, kiggede han i køleskabet. Straks skyndte han sig ud i bilen.

Dagens topnyheder

Selvom man ikke længere kan bo sammen, er man stadig forpligtet til at få det til at fungere, hvis man har bragt børn til verden.

En fraskilt far høster lige nu stor hyldest for sin fine gestus til sin ekskone. På Facebook-siden Love What Matters har han delt sin historie.

Brandon Carpenter fortæller, at ekskonen fornylig ringede og sagde, at deres fælles datter havde det rigtig skidt. Hun bad ham om at komme forbi med nogle smertestillende til børn. Det gjorde faderen naturligvis, men da han kom ind i huset gjorde han en uhyggelig opdagelse.

I spisekammeret var der masser af babymad og vand. Men køleskabet var gabende tomt.

"Hun har et fuldtidsjob og min datter. Hun betaler husleje og alle sine regninger plus hun betaler af på bilen. Så i dag tog jeg ud at handle ind for at være sikker på, at hun har mad til de næste par uger. Bare fordi vi ikke er sammen længere, betyder det ikke, at jeg ikke kan hjælpe hende, når hun har brug for det," skriver Brandon Carpenter og tilføjer:

"Hvis mit barns mor har det godt, ved jeg, at hun tager sig så godt af vores datter, som hun kan, og det gør mig glad."

Han skriver videre, at nogle mener, at han kun har et ansvar for at tage sig af sit barn.

"Men det er en barnlig tanke. Det er på tide at blive voksen og påtage sig sit ansvar i alle livets aspekter," slutter han.

I løbet af få timer fik opslaget knap 20.000 likes og blev delt næsten 2.000 gange. Langt de fleste af kommentarerne hylder den fraskilte far.