Inden man donerer blod i Danmark, skal man udfylde et spørgeskema, hvor man skal svare på alverdens spørgsmål om ens helbred, rejser, privatliv og en lang række andre ting.
Sådan er det også i Storbritannien, og det ved 66-årige Leslie Sinclair alt om, da han over en periode på næsten 50 år har doneret tæt på 60 liter blod til det britiske sundhedsvæsen.
Nu har han dog meldt ud, at han ikke vil donere én eneste dråbe mere, fordi han synes, at spørgsmålene har taget overhånd.
Sidste gang han var nede for at donere blod, blev han nemlig spurgt om, hvorvidt han var gravid, og det nægtede han at svare på, da han mente, at man af åbenlyse årsager godt kunne regne ud, at han ikke var gravid.
Selvom man skulle tro, at det ikke var nødvendigt at spørge en mand ind til graviditet, meddelte personalet ham, at han ikke kunne få lov til at donere blod, hvis han ikke skrev under på, at han ikke var gravid.
Det er nemlig ikke tilladt at donere blod, når man er gravid og indtil seks måneder efter en eventuel graviditet.
"Jeg er sur, fordi jeg har doneret blod, siden jeg var 18 [...]. Jeg er meget glad for at gøre det," har den frustrerede skotte forklaret og uddybet: "Der er altid et spørgeskema at udfylde, og det er fint - de spørger normalt om medicinske forhold og sygdomme - og det er selvfølgelig, fordi blodet skal være sikkert."
"Denne gang var der et spørgsmål, som jeg ikke havde set før: 'Er du gravid eller har været det inden for de sidste seks måneder?' hvilket krævede et ja eller nej svar. Jeg pointerede over for personalet, at det var umuligt for mig at være i den situation, men jeg fik fortalt, at jeg skulle svare, ellers kunne jeg ikke give blod," har Sinclair forklaret.
Han har uddybet: "Jeg fortalte dem, at det var dumt, og at hvis jeg skulle gå, ville jeg ikke komme tilbage, og det var dét, jeg tog min cykel og cyklede væk. De har afvist mit blod, fordi jeg nægtede at svare på et spørgsmål, som jeg umuligt kan svare på."
For Sinclair er det en principsag, men professor Marc Turner, som er leder af 'Scottish National Blood Transfusion Service', har forklaret, at spørgsmålet er nødvendigt at give til alle bloddonorer.
Han giver Sinclair ret i, at spørgsmålet naturligvis kun er "relevant" for dem, som har et "kvindeligt" køn, men at det ikke altid er tydeligt for personalet, hvilket køn donorer har, og spørgsmålet er derfor nødvendigt at give til alle.
Turner nævner, at det er et forsøg på at undgå diskrimination.
