Har ikke spist andet i 26 år: Amber har levet af kun en slags madvare

Skrevet af Julie Møller

26/10/2021
Foto: Youtube,
Foto: Youtube,
“Jeg ved ikke, hvad det er med dem, men jeg er vild med den følelse, jeg får i kroppen, når jeg har spist dem," forklarer Amber.

Dagens topnyheder

I 26 år har amerikanske Amber levet af pommes frites. 

Det fortæller hun  i TLC-programmet ‘My Strange Addiction’ (Min underlige afhængighed red).

“Jeg ved ikke, hvad det er med dem, men jeg er vild med den følelse, jeg får i kroppen, når jeg har spist dem," forklarer Amber.

Men for hende betyder duft, farve og tekstur også meget.

“Mange gange vil fritterne have en brændt ende, det kan jeg ikke spise. Så det vil jeg brække af, pakke under servietten og så spise resten," fortæller hun.

Amber forklarer i programmet, at hun har forsøgt at spise andre madvarer, men der sker det samme hver gang. Hun kaster op. Derfor mener hun også, at det må være noget i kroppen, der simpelthen blokerer, når hun forsøger at indtage andet end fritterne. 

Da hun i programmet bliver bedt om at spise pomfritter, der er farvet gule, grønne, blå, røde og lilla, er det derfor også en presset Amber, som seerne får lov til at opleve.

Eksperterne i programmet mener, at det i høj grad er et psykologisk problem, der er skyld i, at Amber ikke kan indtage andet end de friturestegte pomfritter. 

Derfor forsøger de også at komme problemet til livs ved at udfordre Ambers smagsløg med andre friturestegte madvarer. Hvordan det går, kan også ses i klippet herunder.