Hans bror blev bidt og dræbt af en slange: Så skete det utænkelige

Skrevet af Mathias Busekist

91 uger siden

|

16/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand er død af et slangebid få dage efter, at han begravede sin bror, som også var blevet dræbt af en slange.

Dagens topnyheder

38-årige Arvind Mishra døde sidste tirsdag efter at være blevet bidt af en slange.

Hans begravelse blev afholdt dagen efter i landsbyen Bhawanipur i Indien, og flere familiemedlemmer, herunder hans 22-årige bror, Govind Mishra, var rejst til landsbyen for at deltage.

Men så skete det utænkelige. 

Politiet bekræftede en uge senere, at Mishra selv var død efter at være blevet angrebet af en slange, mens han sov i sit hjem i Ludhiana i Punjab.

Det blev efterfølgende bekræftet, at 22-årige Chandrashekar Pandey, der boede sammen med Mishra, også blev bidt af krybdyret.

"Govind Mishara blev dræbt efter at være blevet bidt af en slange i sin søvn. En af familiens slægtninge, Chandrashekar Pandey, 22 år, som boede i samme hus, blev også bidt af en slange," forklarer betjenten Radha Raman.

Pandey havde rejst cirka 80 km. sammen med Mishra for at deltage i sin brors begravelse. 

Foto: Shutterstock

Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvilken slags slanger der var involveret i dødsfaldene, men Indien er hjemsted for den almindelige krait, echis, russells hugorm og den indiske kobra. Disse fire arter kaldes "de fire store" i landet.

Mens den almindelige krait typisk kun bider mennesker i selvforsvar, er den indiske kobra ansvarlig for et stort antal giftige bid i hele Indien hvert år.

Russells hugorm er i stand til at ramme ofre fra op til en meters afstand og er ansvarlige for titusindvis af dødsfald i Indien hvert år.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at der hvert år forekommer cirka 5 millioner slangebid i Indien, hvilket resulterer i op til 2,7 millioner forgiftninger. 

Offentliggjorte tal viser, at mellem 81.000 og 138.000 dør hvert år af bid. Forgiftningen som følge af bid forårsager op til 400.000 amputationer og andre permanente handicaps.