Havde ondt i ørerne: Læger gjorde bizart fund

Skrevet af Julie Møller

01/07/2020
Shutterstock.com
Shutterstock.com
Det var på grund af smerter og skrabelyde i ørerne, at en mand henvendte sig på Xiangzhou People’s Hospital i Zhuhai i Kina. Her fandt lægerne hurtigt årsagen til smerterne. Der var nemlig et levende skadedyr, der var kravlet ind i øret.

Dagens topnyheder

Der er mange ting og sager, du ikke har lyst til at få ind i ørerne, og man har hørt skrækhistorier om edderkopper, der kravler ind og sågar lægger æg og formerer sig i ørerne.

Det var dog ikke en edderkop, som de kinesiske læger fandt i patienten Mr He’s øre, men derimod en levende kakerlak. Det skriver Daily Star.

Trives bedst i varmen

Kakerlakker trives bedst i varme omgivelser, derfor giver det god mening, at det lille skadedyr havde søgt ind i øret hos patienten, som lå og sov, da det skete.

“Den kravlede ind i mit øre, da jeg lå og sov. Smerten og kløen holdt mig efterfølgende vågen hele natten,” siger Mr He.

Kakerlakken havde forsøgt at grave sig endnu længere ind i øret, inden Mr. He kom på hospitalet, men lægerne fik altså fjernet den levende kakerlak i tide. Den havde allerede skadet Mr He’s trommehinde og suget blod ud af øret, men det kunne være gået endnu mere galt.

“Hvis kakerlakken ikke var blevet fjernet i tide, kunne den have skadet hans trommehinde alvorligt,” forklarer lægen Yi Changlong, der var med til at fjerne det lille, men farlige, dyr.

Episoden er ikke enestående, tilføjer Yi Changlong, som i løbet af syv timer behandlede tre patiener, der alle have fået ubudne gæster i ørerne.  

Du skal ikke bruge en vatpind

Hvis du skulle være så uheldig, at en kakerlak kravler ind i dit øre, så skal du ikke forsøge at få den ud ved hjælp af en vatpind. Det kan gøre situationen værre. Derimod kan lys eller olie være behjælpeligt.

“Det kan nogle gange hjælpe at lyse ind i øret, da insekterne så vil søge mod lyset. Hvis det ikke fungerer, kan vegetabilsk olie også bruges til at drukne insekterne i,” forklarer Yi Changlong.

Her på redaktionen er vi dog mest tilbøjelige til at følge det sidste råd, som  Yi Changlong kommer med, hvis kakerlakker eller andre insekter skulle beslutte sig for at lave lejr i vores ører.

"Hvis du er usikker, så skal du søge lægehjælp."