Hun udtænkte sin hævntørstige plan og førte den ud i livet.
Lige nu læser andre
Hun måtte se hjælpeløs til, mens hendes datter var ude for en voldsom motorcykelulykke, som ville efterlade hende kvæstet og med brug for pleje døgnet rundt.
Og det faktum, at hendes datter havde mistet sin selvstændighed. At hun havde mistet meget af det, hun var som menneske, var alt sammen med til at få hendes mor, Deborah Charlton, til at koge over.
Det skriver Mirror.
Læs også
Seks uger efter, at uheldet havde fundet sted, besluttede hun at aflægge et visit hos en kvinde, som angiveligt havde en relation til den mand, som hun mente var skyld i datterens ulykke, og dermed hendes skader.
Hun, sammen med veninden Lyndsey Venus, udtænkte med ét deres voldsomme hævnaktion.
Sammen bankede de på hos kvinden og råbte, at de var fra politiet. Da hun åbnede døren, brød de ind og overfaldt hende med en svensknøgle, mens de råbte fornærmende ord. Nu er både Deborah og Lyndsey blevet fængslet efter et retsmøde i Newcastle.
“Lovovertrædelsen udsprang af en tragisk ulykke, der involverede din datter, fru Charlton. Du bebrejdede tydeligvis den person, som du mener kørte eller kontrollerede motorcyklen. Offeret for denne lovovertrædelse var en person, der var involveret med ham,” kommer det fra dommeren, ifølge Chronicle Live.
I retten, der kørte for åbne døre i Newcastle Crown Court, kom det videre frem, at offeret har været skrækslagen for at forlade sit hjem alene efter angrebet.
Dommer Stephen Doig kunne derudove pointere, at der måske var vigtigere ting at fokusere på end at tage loven i egne hænder.
“I stedet for at lade være og lade politiet efterforske, i stedet for at fokusere på din datters og dine børnebørns behov, besluttede du at tage loven i dine egne hænder.”
“Du, Charlton, råbte, at du var fra politiet. Offeret kom nedenunder og åbnede sin hoveddør og blev konfronteret med dig. Du tvang dig indenfor, du fulgte efter offeret ovenpå. Du, Venus, filmede det hele.”
“Du slog hende tydeligvis med en stor svensknøgle. Hun slap fri, og du jagtede hende. Hun lå på jorden, mens du angreb hende.”
Retten hørte, at Venus senere delte nogle af optagelserne af angrebet med Charlton. Offeret fik hævelser og blå mærker i ansigtet, på arme og ben og snitsår i ansigtet.
Charlton og Venus blev begge fængslet efter at have erklæret sig skyldige i groft indbrud.
Charlton fik tre et halvt års fængsel, og Venus fik to år og 10 måneder