Her er den første person der vaccineres med den 'danske'-vaccine

Skrevet af Henrik R

08/12/2020
Det er et historisk øjeblik. En 90-årig kvinde fra Enniskillen i Nordirland, blev nemlig den første person til at blive vaccineret med den Pfizer/BioNTech-vaccine, som også danskere skal vaccineres af, hvis den bliver godkendt til brug i EU.

Dagens topnyheder

En 90-årig kvinde fra Enniskillen i Nordirland, er blevet omdrejningspunktet for et historisk corona-øjeblik.

Hun er den første person i verden, der modtager Pfizer / BioNTech Covid-vaccinen, efter den er blevet godkendt til brug i offentligheden, hvilket markerer starten på Storbritanniens massevaccinationsprogram. Det fortæller BBC

Margaret Keenan, der fylder 91 i næste uge, sagde, at det var den "bedste tidlige fødselsdagsgave", hun kunne få.

Foto: AP

I Storbritannien er sundhedsmyndighederne startet med at vaccinere borgere over 80 og dele af sundheds- og plejepersonalet. Programmet sigter mod at beskytte de mest sårbare og bringe det liv tilbage, som vi levede før coronavirus, oplyses det.

Giver råd til andre

Sygeplejersken May Parsons gav Margaret Keenan's vaccinen på University Hospital i den engelske by Coventry.

"Jeg føler mig så privilegeret over at være den første person, der er blevet vaccineret mod Covid-19. Det er den bedste tidlige fødselsdagsgave, jeg kunne ønske mig, fordi det betyder, at jeg endelig kan se frem til at tilbringe tid sammen med min familie og venner i det nye år efter at have været alene det meste af året," udtalte Margaret Keenan' efterfølgende, ifølge BBC. 

"Jeg kan ikke takke May og NHS-personalet nok, der har passet mig på mig. Mit råd til enhver, der tilbydes vaccinen, er at tage imod den - hvis jeg, der er 90, kan, så kan du også."

Storbritannien er det første land i verden, der begynder at bruge Pfizer-vaccinen, efter at landets sundhedsmyndigheder i sidste uge godkendte den.