Tirsdag afsluttes sagen om en 97-årig kvindes forbindelse til mange tusinde drab, som kører ved domstolen i Itzehoe i Nordtyskland og har gjort det i lang tid.
Kvinder er her blevet kendt skyldig for medvirken til mere end 10.000 drab.
Det skriver TV2.
Kvinden er tiltalt for at have medvirket til de mange drab i forbindelse med det arbejde hun havde, da hun var yngre.
Her arbejdede hun nemlig som en form for sekretær for lederen af nazi-koncentrationslejren i Stutthof i det besatte Polen under Anden Verdenskrig, og hun har blandt andet underskrevet tusindvis af dødsdomme.
Kan blive den sidste af sin slags
Den 97-årige kvinde er den første kvinder i flere årtier, der bliver retsforfulgt i Tyskland for forbrydelser, hun har begået under nazitiden.
Irmgard Furchner / Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Retssagen kan dog meget vel også blive den sidste af sin slags. Sådan lyder det fra flere tyske anklagere.
Der er nemlig snart gået så lang tid siden Anden Verdenskrig, at man ikke kan retsforfølge personerne, der begik forbrydelserne under krigen, fordi de er døde, eller fordi sagerne er forældede.
Statsanklager Maxi Wantzen kaldte således sagen om den 97-årige kvinde for "potentielt den sidste af sin slags," ligesom sagen blev omtalt som af "afsindig stor historisk betydning."
Den anklagede, Irmgard Furchner, var blot teenager, da hun arbejdede i koncentrationslejren, og hun har gennem hele retssagen nægtet at udtale sig.
For nyligt kom hun dog med en længe ventet undskyldning til ofrenes pårørende: "Jeg er ked af alt, hvad der skete. Jeg fortryder, at jeg var i Stutthof, da det [red. drabene] fandt sted," udtalte hun således i retten.
Furchners forsvarer mente, at den ældre kvinde burde frikendes, da det ifølge ham ikke kan bevises, at hun kendte til massedrabene.
I tidligere sager er tidligere ansatte i nazi-koncentrationslejre dog blevet dømt skyldige. For eksempel blev en vagt for nyligt idømt to års fængsel for medvirken til drab og medvirken til drabsforsøg.
Hvad Furchners straf bliver, vides endnu ikke.
Du kan læse mere om Furchners sag ved at trykke på artiklen herunder:
