Hjemløs mand tilbydes gratis klipning: Få minutter senere er han ugenkendelig

Skrevet af Nicolai Busekist

71 uger siden

|

05/01/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En hjemløs blev tilbudt en gratis klipning. Få minutter senere var han næsten ikke til at kende.

Dagens topnyheder

En hjemløs mand har overrasket seerne af en viral video med sit flotte udseende, der kom til syne, da han fik en gratis klipning af en godhjertet frisør.

Joshua Santiago har rejst rundt i USA i de seneste syv år, hvor han har tilbudt at klippe hjemløse gratis i sin mobile frisørsalon, som har fået navnet Empowering Cuts.

Det er en varevogn, der er blevet bygget om, så den kan fungere som frisørsalon. Foruden dette, er den også blevet forsynet med en række andre faciliteter, hvilket blandt andet omfatter fjernsyn og toilet.

Foto: TikTok

Joshua har i de seneste mange år optaget videoer, når han har givet hjemløse mænd og kvinder en klipning.

Videoerne har han delt på det sociale medie TikTok, hvor han med tiden har formået at skrabe mere end 300.000 følgere sammen.

I en video, der er blevet delt for nylig, formåede frisøren at chokere sine følgere, efter at have givet en klipning til en mand, der helt afgjort havde brug for det.

Ifølge Daily Star er der mange følgere, der har givet udtryk for, at de ikke havde forventet, at det ville være en meget nydelig mand, der gemte sig under håret.

Foto: TikTok

I videoen, der har fået mere end 8.000 likes, ser man, hvordan den unavngivne mand går fra at have et langt, sammenfiltret hår og et skæg, der ikke er blevet barberet i længe, til at få et nydeligt og trimmet look.

"Undervurder aldrig en persons smerte, for ærligt talt kæmper alle med noget. Nogle mennesker er bedre til at skjule det end andre," har Joshua skrevet som tekst til videoen på TikTok.

Det var dog ikke blot hans indre kampe, han havde lagt skjul på, hvis man spørger mange af seerne. I kommentarfeltet er der nemlig flere, der har givet udtryk for, at de er forbløffede over, hvor godt han ser ud.

Foto: TikTok

"Smukt!" har en person skrevet, mens en anden har skrevet: "Hej, Hr. (efterfulgt af et hjerte)."

Desuden var der også mange, der roste frisøren for, at han tager sig tid til at klippe og barbere hjemløse, der ellers ikke ville have råd til det.

"Gud velsigne jer," er der en person, der har kommenteret, mens en anden blot har skrevet: "Godt arbejde, brormand."