Hjerteskærende scener: Bodybuilder livestreamer mord på ekskone

Mathias Busekist

49 uger siden

|

12/08/2023
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Han gik fredag live på Instagram, hvorefter han skød og dræbte sin ekskone

Dagens topnyheder

Den chokerende hændelse har fredag sendt chokbølger igennem et helt lokalsamfund.

Sagen omfatter en 35-årig mand, som af bosniske medier er identificeret som Nermin Sulejmanovic fra den nordøstlige bosniske by Gradacac, som først delte en chokerende video med sine Instagram-følgere.

I videoen fortæller han, at de ville komme til at se et mord live.

Efterfølgende har han startet sin livestream, hvor man kunne følge med, mens han dræbte sin ekskone. Alt sammen blev vist live.

Han kørte således hjem til sin ekskone, hvor han skød og dræbte hende.

I videoen ser man, at han trækker sin pistol og affyrer den mod ekskonen, som faldt om på stedet.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Daily Mail.

De kan videre berette, at de voldsomme scener blev udspillet for øjnene af et spædbarn. Politiet bekræfter i den forbindelse, at den 35-årige bodybuilder forlod stedet uden at skade barnet.

"Jeg advarede alle om, at det ville komme til dette. Hun har skjult vores barn for mig i otte dage," skulle han have sagt.

Politiet startede en eftersøgning af Sulejmanovic, men inden de kunne finde ham, havde han dræbt yderligere to mennesker på gaden og sig selv.

Derudover havde han såret mindst tre andre.

Siden da har landets statsminister, Nermin Niksic, reageret på det forfærdelige hændelse.

"Jeg har ikke ord til at beskrive, hvad der er sket i Gradacac i dag," siger han ifølge Daily Mail og tilføjer:

"Morderen tog sit eget liv i sidste ende, men ingen kan bringe ofrenes liv tilbage."