De fleste har nok hørt deres kørelærer sige, at det eneste man kan være sikker på i trafikken er, at alle andre kører som idioter, og de fleste har nok opdaget, at ens kørelærer havde ret.
Det er nemlig de færreste, som mener, at det er én selv, som gør noget forkert i trafikken... Det er altid de andre.
Sandheden er dog, at de fleste af os nok laver større eller mindre 'svinestreger' i trafikken en gang imellem, enten fordi man har travlt, fordi man keder sig eller simpelthen bare, fordi man er uopmærksom.
En video, som er blevet delt af nyhedsmedie SCMP, viser dog en billist, som tilsyneladende er fuldstændig klar over, hvad vedkommende foretager sig, mens vedkommende laver en 'svinestreg', som er ud over det sædvanlige.
Billistens 'trick' er foreviget af en bagvedkørende billists 'dashcam', som afslører, at billisten bruger et usædvanligt, men kreativt kneb i forsøget på at skifte vejbane i den tætte trafik.
Se videoen herunder:
I videoen kan man se, hvordan billisten midt på kørebanen vælger at åbne døren i førersiden for at blokere for bilen i den anden vejbane.
Det gør vedkommende tilsyneladende for at sikre, at den anden billist ikke kan køre fremad og spærre, og billisten med den åbne dør formår derfor uden problemer at skifte vognbane og lukke døren igen.
Ifølge mediet fik manden en bøde på sølle $16 (110 kroner) og tre 'point' på kørekortet for lovovertrædelsen.
Flere pointerer i kommentarfeltet, at bøden er alt for lav, ligesom at mange skriver, at de havde kørt døren af, hvis det var sket for dem.