Hun blev kidnappet som 20-årig: Var låst inde i kiste i syv år - kom kun ud når hun skulle tortureres eller voldtages

Sol Stoffregen

421 uger siden

|

09/09/2016
Udland
Det var i denne kiste Colleen Stan blev holdt fanget i ægteparrets hjem i syv år. Screenshot: YouTube.
Det var i denne kiste Colleen Stan blev holdt fanget i ægteparrets hjem i syv år. Screenshot: YouTube.
Kisten stod under sengen hos det ægtepar, der kidnappede den unge kvinde.

Dagens topnyheder

I weekenden får filmen “Girl in a box” (“Pige i en kiste” red.) premiere i USA. Filmen er baseret på virkelige og skræmmende begivenheder, skriver den britiske avis The Mirror. 

Tilbage i sommeren 1977 blaffede den 20-årige Colleen Stan for at komme hen til en ven, da et ungt ægtepar med en baby tilbød hende et lift. Men ægteparret, Cameron og Janice Hooker, kidnappede istedet den unge kvinde. 

Colleen Stan blev holdt fanget i en kiste i Cameron og Janices hjem i Red Bluff i California i de næste syv år. Kisten stod under ægteparrets seng i soveværelset. Og fangen blev kun lukket ud, når Cameron havde lyst til at torturere og voldtage Colleen i kælderen, hvor han havde indrettet et sadistisk rum med redskaber.

Først i sommeren 1984 lykkedes det 27-årige Colleen at flygte fra sine kidnappere med hjælp fra Janice, som senere vidnede mod sin mand og derfor slap for straf. 

Under den efterfølgende retssag fortalte Colleen, hvordan hun klarede hverdagen med uhyrlighederne, som Cameron udsatte hende for.

- Jeg lærte, at jeg kunne tage alle steder hen i mine tanker. Du flytter dig bare fra den virkelige situation og tager et andet sted hen. Du tager et rart sted hen, hvor du er omgivet af folk, du elsker. Alt hvad der gør dig glad, forklarede Colleen Stan i retten. 

Cameron Hooker fik 104 års fængsel for sine forbrydelser. 

Filmen “Girl in a box” om Colleen Stans mareridt forventes at få et stort publikum i de amerikanske biografer, når den vises for første gang på søndag. 

Se tv-indslag med den uhyggelige historie om Colleen Stan: