Hundelegetøj var fyldt med barberblade - ejer gjorde ubehageligt fund efter køb i dyrebutik

Emil Ryttergaard

370 uger siden

|

12/09/2017
En mand gjorde en helt utænkelig opdagelse, efter et besøg i sin lokale dyrehandel.

Dagens topnyheder

Det var bare et lille køb i den lokale dyrehandel. 

I fredags gjorde Björne Jensen fra den svenske by Sjöbo en virkelig ubehagelig opdagelse, da han ville købe en lille, hylende plastikgris til sin hanhund Cuba. 

Men da Björne Jensen kunne høre, at der sad noget løst indeni legetøjet, skilte han den ad og blev chokeret over indholdet, skriver Aftonbladet. 

 Indeni den hylende plastikgris, gemte der sig nemlig et syleskarpt barberblad, hvilket overraskede den glade hundeejer. 

- Jeg fik et chok. Jeg har en meget fin hund, og jeg tænkte straks, hvad der kunne være sket. Han havde jo kunne have skåret sig, slugt den og skåret tarmene op, siger Björne Jensen til avisen. 

Han vendte straks bilen og kørte tilbage til butikken, hvor personalet blev mindst ligeså chokerede, som den arrige kunde. Her tog medarbejderne hovedet af resten af grisene, og her fandt de barberblade i seks af legesagerne.

Inden i hundelegetøjet kunne Björne til sin gru finde det skarpe barberblad. Foto: Björne Jensen/privat

Butikken politianmeldte straks episoden, og lokalt politi mener, at der er nogen, der i butikken har skruet hovedet af legetøjet for derefter at placere de farlige knivblade. 

For hundeejeren Björne Jensen er håbet nu, at butikkens overvågning har fanget gerningsmændene på video. 

Hundeejeren tænkte straks, hvad der kunne være sket med hunden Cuba, hvis ikk han havde tjekket legetøjet. Foto: Björne Jensen/privat

- Det tager lang tid at skille hovederne fra kroppen og lægge knivbladene ind i legetøjet. Man må være et meget sygt menneske, hvis man kan finde på at gøre sådan noget, siger Björne Jensen til Aftonbladet. 

Se selv hele Björne Jensens opslag på Facebook her: