Hunden fik fat i hendes pas få timer før ferie: Endte med at få store konsekvenser

Nicolai Busekist

5 timer siden

|

10/05/2025
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Få timer inden, at hun skulle på ferie, måtte en kvinde sande, at hendes hund havde haft godt fat i hendes pas.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en viral TikTok-video afslørede en kvinde, hvorfor hun var nødt til at aflyse sin ferie i sidste øjeblik - efter at have brugt måneder på planlægning og spændt at have ventet på at komme af sted.

Optakten til en ferie kan være stressende, da der er meget at holde styr på. Derfor har man som regel også en tjekliste over ting, man ikke må glemme, og øverst på den liste står der typisk pas. Uden det kan man ikke rejse internationalt, hvilket TikTok-brugeren @lexitherottie lærte på den hårde måde.

I kommentarsporet til sin virale video på TikTok skrev hun, at hun havde lagt sit pas oven på kommoden, så det hele tiden var i hendes synsfelt og dermed også nemt at huske. Men med en fem måneder gammel hvalp i huset fandt hun hurtigt ud af, at det ikke var det bedste sted at efterlade det.

Hun opdagede, at hendes lille rottweiler, Lexi, var sprunget op på kommoden og havde taget passet, som var det et stykke legetøj. Hunden havde tygget et hjørne af passet i stykker, og det skete kun 18 timer før afrejse.

Selvom billedet og oplysningerne stadig var synlige på passet, valgte kvinden at tage chancen. Hun skrev i videoens kommentar, at hun forsøgte at komme gennem lufthavnens sikkerhedskontrol med det ødelagte pas, men det blev ikke godkendt.

Et besøg hos myndighederne hjalp heller ikke, da der ingen ledige tider var den dag. Derfor var hun nødt til at blive hjemme fra den rejse, som hun havde glædet sig så meget til.

Men med et positivt sind kunne hun dog også fortælle, at ferien blot var blevet ombooket til en senere dato. Og næste gang vil hun sørge for, at passet bliver gemt væk og holdt uden for hundens rækkevidde.

Hun bebrejder heller ikke hunden. Hun ved, at Lexi stadig er ved at lære at begå sig i hjemmet - og at det var et uheld. I teksten til sin video afslørede hun, at hun tilgav sin hund efter tre uger.

Med over 1,3 millioner visninger og 34.100 likes på TikTok følte mange brugere med hende over den aflyste ferie, mens andre mente, at det var et tegn.

"Snedig hund. Hun vidste, at uden et pas kan du ikke rejse. Hun ville bare have, at du blev hjemme," skrev en bruger.

"Nå, så hunden ville helt sikkert ikke have dig på ferie. Trist, men du vil snart kunne grine af det," lød det fra en anden.

Mange overtroiske brugere mente, at hunden havde reddet hendes liv.

"Jeg ved, du er knust, men jeg tror altid, at der er en grund til alting. Nogle gange forstår vi det ikke med det samme, men nogen holder øje med dig," skrev en tredje.

Ads by MGDK