I flere år puttede hun tusindvis af børn i ligkister og bokse ind til de fangede hende – årsagen vil få dig til at græde

Da Irena blot var syv år gammel, døde hendes far af tyfus. Men i de syv år havde hendes far haft en enorm indflydelse på hendes liv. Da hun blev ældre, fandt hun sig selv i hans fodspor. Irenas far havde været læge og hun valgte at blive sygeplejerske på hospitalet i Warszawa.

På det tidspunkt var hele Europa meget antisemitisk, men Irena, selvom hun var troede katolik, nægtede at give efter for fordomme og hjalp jødiske familier på samme måde, som hun hjalp andre.

Kort efter 2. verdenskrig begyndte i 1939, skabte nazisterne ‘Warsaw Ghetto’ hvor jødiske familier blev interneret. Det var her rædslerne begyndte. Irena var forfærdet over de slemme levevilkår og tilsluttede sig Zegota – en hjælpeorganisation for jøder.

Mens situationen blev værre, vidste Irena, at hun blev nød til at gøre noget også selvom hun satte sit eget liv på spil.

Sammen med en gruppe frivillige hjælpere, begyndte Irena i al hemmelighed jødiske børn med at flygte fra ghettoen, hvor de ellers med stor sandsynlig ville dø. Når børnene slap ud af ghettoen blev de givet til plejefamilier eller børnehjem.

Selvom Irena kun havde de bedste intentioner for børnene, så var det ikke alle jødiske mødre, som var villige til at give deres børn til fremmede. De havde ingen chance for at vide, at tingene i ville blive endnu værre og de fleste familier i sidste ende vil blive sendt til koncentrationslejre.

Nazisterne øgede konstant overvågningen over ghettoen, så Irena måtte finde nye og mere kreative måder, at skjule børnene, så de kunne flygte. Oftest skete det via ambulancer, som transporterede alvorligt syge patienter, som skulle flyttes til andre hospitaler. På grund af den øgede overvågning måtte Irena gemme børnene i bokse, skraldeposer og sågar ligkister.

Af alle disse børn, var der især en pige som skilte sig ud. Elzunia var blot 5 måneder gammel, da Irena puttede hende i en træboks sammen med en forsendelse af mursten. Det eneste minde om hendes familie, var en sølvske, som hendes mor gemte i pigens tøj.

Irena reddede mere end 2.500 børn fra en grusom skæbne og holdte en logbog over dem alle. Hun gemte disse oplysninger i en krukke i naboens have.

Hendes plan virkede fint, men til sidst opdagede nazisterne, hvad Irena gjorde for børnene og stoppede hende. Hun blev sendt i fængsel, hvor hun blev brutalt tortureret.

Men selvom hun blev udsat for intense smerter og lidelse, så nægtede hun give oplysninger om børnenes færden. Til sidst opgav nazisterne og dømte Irena til døden.

Skæbnen havde dog andre planer for hende. Tilhængere af sygeplejersken, som reddede de mange børn bestak en soldat, som hjalp Irena med at flygte. Fra dette tidspunkt til hun døde, levede Irena under falsk identitet. Men hun stoppede aldrig med at hjælpe andre.

Da krigen sluttede, så afslørede Irena krukkerne med de skjulte oplysninger over alle de børn, som hun havde reddet og gav dem til en kommision for overlevende jøder. Hun giftede sig senere, fik tre børn og levede et lykkeligt liv.

Irena Sendler blev nomineret til Nobels fredspris i 2007. Året efter døde hun i en alder af 98 år.