Ikke forbi endnu: Amber Heard kræver ny retssag mod Johnny Depp

Skrevet af Mathias Busekist

03/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den juridiske kamp mellem Johnny Depp og Amber Heard er ikke slut endnu, da Aquaman-stjernens advokatteam kræver en ny retssag.

Dagens topnyheder

I et dokument, der rummer 43 sider, der er blevet indsendt til Retten i Virginia, har Heards advokat anmodet om, at dommen i den meget omtalte sag mellem hende og Johnny Depp bliver omstødt eller afvist.

Hvis ikke det sker, kræver de, at en ny retssag starter. 

Juryen afgjorde i sidste måned, at Heard skal betale 15 millioner dollars i erstatning til "Pirates of the Caribbean"-stjernen efter at have anklaget ham for vold i hjemmet.

Påstandende blev fremsat i 2018 i Washington Post, hvilket altså juryen mente var at bagvaske Depp. 

Dommeren ændredede det efterfølgende til 10,35 millioner dollars, mens Heard også blev tildelt 2 millioner dollars i erstatning efter et modkrav blev fremsat. 

I det nye sagsanlæg hævder Elaine Bredehoft, at beløbet, som Heard skal betale, er "urimeligt højt i retlig henseende, da der ikke er beviser til at understøtte dommen". 

I et andet afsnit nævnes det, at The Washington Post-artiklen, hvori Heard fortæller, at hun er blevet udsat for vold i hjemmet, ikke nævner Depp ved navn. 

"Heard anmoder respektfuldt denne domstol om at annullere juryens dom til fordel for Depp og imod Heard i sin helhed, afvise klagen eller alternativt beordre en ny retssag."

"Heard anmoder endvidere denne domstol om at undersøge en eventuel ukorrekt brug af jurymedlemmer og træffe passende foranstaltninger, der er berettiget på baggrund af resultaterne af undersøgelsen."