Indfører forbud mod bilkørsel om natten: 1.000 kr. i bøde, hvis du bliver snuppet

Nicolai H

7 timer siden

|

03/05/2025
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Grundet larmende udstødninger og hensynsløs kørsel, er der nu kommet forbud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natteroen på Bergsgatan i Malmø er blevet en dyr fornøjelse for byens bilister.

Siden mandag har et nyt natkørselsforbud været gældende, og politiet har allerede langet bøder ud til omkring femten bilister, der trodsede skiltningen.

Det skriver Boosted.

Prisen for en natlig køretur er 1.000 svenske kroner – cirka 680 danske kroner – og ifølge politiet ser det ud til, at flere enten valgte at ignorere reglerne eller overså dem.

"Min mening er, at de fleste havde valgt at ignorere det, så havde nogle måske også overset det," siger Mathias Nilsson, lokal politichef i Malmø, til P4.

Baggrunden for forbuddet er massiv utilfredshed blandt beboerne langs Bergsgatan, der har klaget over larmende udstødninger og hensynsløs kørsel, som har skabt utryghed i nattens timer. Tidligere tiltag som nedsatte hastigheder har ikke haft den ønskede effekt.

"Tilbage står vi med nødvendigheden af at forbyde natlig bilkørsel, fordi tidligere tiltag som f.eks. nedsatte hastigheder har ikke haft tilstrækkelig effekt," lyder det fra Joakim Florén, enhedschef på ejendoms- og gadekontoret i Malmø.

Forbuddet gælder ikke for busser i rute, hjemmeplejebiler, taxaer eller udrykningskøretøjer, som fortsat må færdes på strækningen om natten. Malmø overvejer desuden at udvide forbuddet til flere gader, særligt med udsigt til øget sommertrafik.

Ads by MGDK