Insekter fra helvede: Parasit gør cikader til sexgale zombier

Skrevet af Lukas Jepsen

23/05/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En yderst ubehageligt svampeinfektion forvandler almindelige cikader til sexgale zombier i det sydøstlige USA.

Mest læste i dag

Denne historie synes at kræve en lille advarsel, inden vi kommer alt for godt i gang - hvis man absolut ikke bryder sig om insekter, eller parasitter for den sags skyld, kan historien her, måske godt få det til at løbe koldt ned af ryggen - men nu er du advaret!

Langt de fleste, der på et tidspunkt har befundet sig, bare en smule sydpå, har uden tvivl hørt dem - cikaderne. En nær slægtning til insekter som græshopper, og de er almindelige at finde over hele verden.

Det siger sig selv, at når arten findes over det meste af verden, er der på nogle måder ganske stor variation i hvordan cikader ser ud og lever.

Nogle underarter lever underjordisk i nymfestadiet i længere perioder, før de bryder op gennem jorden for at parre sig. Et glimrende eksempel på dette, er den østamerikanske cikade med det yderst sexede navn ‘Brood X’. Cikaden er også kendt som Great Eastern Brood, og det særlige ved den er, at de yderst sjældent rent faktisk kan opleves. De nemlig kommer nemlig kun op fra jorden hvert 17. år, og det er så i et helt enormt antal - det skriver Daily Star.

Desværre for disse cikader, er deres sjældne forekomst timet rigtig uhedigt.

I år falder cikadernes mulighed for frisk luft, nemlig sammen med et udbrud af svampen Massospora, og skulle insekterne være så uheldige at blive ramt af infektionen, går de en frygtelig skæbne i møde.

Den yderst skrækkelige parasit vokser inde i cikadernes kroppe, og på kort tid gør svampeinfektionen nemlig det, at cikadernes hårde ydre, skelettet udadtil, der beskytter alle organer, begynder bogstaveligt talt at smuldre væk. 

Dette resulterer i, at cikaderne til sidst, kun består af vinger, hovedet, og de mest vitale organer, alt andet bliver simpelthen opløst af parasitten. 

Brian Lovett, forsker ved West Virginia University, fortalte Houston Chronicle , at infektionen er tydelig for alle, også selvom om man ikke skulle have et stort kendskab til cikader.

"Folk kan straks genkende den: 'Dette er en zombie, dette er ikke længere en normal cikade, der sker noget underligt her'."

Når cikaderne kryber rundt, kaster de virussporer, der inficerer andre insekter og kan ligge i dvale i jorden for at inficere den næste generation af nymfer.

Og hvis man ikke endnu synes, at denne form for parasit lyder som noget fanden han fundet på, så bare vent - det bliver værre endnu.

Svampen producerer også cathinon, en type amfetamin, der gør cikaderne seksuelt umættelige. Men de ikke er længere i stand til at parre sig, da hele deres bageste halvdel er blevet ødelagt af svampen. Så mens cikaderne desperat forsøger at finde en mage, bevæger de sig rundt, og spreder endnu flere sporer. 

Når cikadernes vinger slår, forklarer Lovett, hvide pulverformige sporer, der ligner saltkorn, kastes til alle sider, hvor de så kan inficere endnu flere cikader.

Og svampen kan ligge i dvale i 17 år, indtil næste bølge af Brood X-cikader kommer op for at yngle. 

"Så denne svamp koordinerer ikke kun al denne manipulation af naturen, men den holder også styr på to forskellige faser."

 

Han tilføjer, at mens nogle mennesker spiser cikader som proteinkilde, ville det sandsynligvis ikke skade et menneske at spise en Massospora-inficeret cikade.

De opførselsændrende kemikalier i svampen ville være til stede i så små mængder, at det sandsynligvis ikke kunne gøre mennesker til sex-gale zombier, hvilket er en ganske beroligende besked.