Institut: 40 % af nye coronasmittede stammer fra rejsende

Skrevet af Henrik R

26/08/2020
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Ifølge forbundsinstituttet så stammer 40 % af de nye smittede i Tyskland fra folk, der har været ude at rejse. Bør man lukke ned for rejser igen?

Dagens topnyheder

Der gik flere måneder, hvor der bestemt ikke blev set positivt på en, hvis man valgte at rejse ud af landet. Regeringen havde frarådet rejser til samtlige lande i verden, så hvis man alligevel valgte at rejse af sted, var det på eget ansvar.

I dag er der åbnet op for mange lande, og derfor har det i løbet af sommeren været muligt for mange danskere at tage på sommerferie. Det samme har været tilfældet i vores naboland Tyskland, men nu viser det sig, at det måske alligevel ikke har været en god ide at åbne op.

Ifølge det amerikanske medie CNN, så har tal fra Tyskland vist, at mange af de nye tilfælde af coronavirus stammer fra folk, der har været ude at rejse.

40 % af smittede har været ude at rejse

Helt præcist skriver CNN, at 40 % af de personer, der for nyligt er testet positive i Tyskland, højst sandsynligt er blevet smittet i udlandet. Dataen stammer fra Tysklands forbundsinstitution med ansvar for kontrol og forebyggelse af sygdomme,Robert Koch-instituttet (RKI), 

Ifølge RKI, så menes smitten at komme tyskere, der har besøgt lande som Kosovo, Kroatien, Tyrkiet, Bosnien og Herzegovina og Bulgarien.

I Danmark har der været åbnet op for flere af disse lande. Nu frarådes det dog som dansker at rejse til både Kosovo, Tyrkiet, Bosnien og Bulgarien, mens Kroatien forventes at blive frarådet af udenrigsministeriet i morgen.

Det tyske institut pointerer dog også, at folk der har været ude at rejse, bliver testet langt hyppigere end folk, der ikke har. Derfor er det ikke sikkert, at tallet afspejler den reelle sandhed.