Jane købte et par nye jeans: De kostede hende næsten livet

Henrik Rothenbücher

178 uger siden

|

10/01/2022
Udland
Foto: shutterstock.com
Foto: shutterstock.com
Man skulle ikke tro, at ens tøj potentielt kan slå én ihjel, men nu advarer denne mor, efter hun var tæt på at miste livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 52-årige mor Jane Rylance var ved at miste både liv og førlighed på grund af et par nyindkøbte bukser.

En time længere i de nye skinny jeans havde formentlig betydet, at nerve- og muskelskaderne havde været så omfattende, at det ene ben måtte amputeres, skriver The Sun.

Det krævede fire operationer og en række hudtransplantationer at få hendes ben rask igen, og hun er blevet permanent arret af den frygtelige omgang.

Hun havde købt et par højtaljede, sorte skinny jeans af mærket New Look og haft dem på en hel dag. Om aftenen en dag i juni faldt hun om under en fest hos en ven, mens hun dansede.

Morgenen efter var hendes ben hævet voldsomt op. Den 52-årige tog en taxa til hospitalet. Her konstaterede lægerne, at nerver og muskler var skadet under trykket fra de stramme jeans. Uden behandling ville manglen på blodgennemstrømning føre til manglende ilt i vævet.

"Det venstre ben måtte skæres op straks for at lette trykket på nerverne. Lægerne sagde til mig, at jeg kun var en time fra, at det måtte amputeres. Jeg kunne være død. Det var skræmmende," siger Jane Rylance.

Hun erkender, at bukserne var strammere end sædvanlig, fordi hun havde taget en smule på. Nu har hun fået lange ar på benene, og det er billigt sluppet alt taget i betragtning.

"Ingen mode er dette mareridt værd. Jeg vil aldrig have skinny jeans på igen. De kan slå ihjel og burde være påført en sundhedsadvarsel," lyder det fra den 52-årige.

 

Ads by MGDK