John vejede 245 kilo og brugte 8xl: Blot 15 måneder senere er han uigenkendelig

Skrevet af Jesper Bengtson

30/03/2024
Foto: Privat
Foto: Privat
Da John var på sit tungeste, formåede han at ødelægge to toiletter ved blot at sidde på dem.

Dagens topnyheder

Da John var 27 år gammel kunne han ikke veje sig på en normal badevægt, da den ikke kunne klare hans vægt, der på daværende tidspunkt lå omkring de 245 kilo. 

Derfor var han nødsaget til at bruge en industrivægt på et fiskemarked, hvis han skulle veje sig.

Det skriver News AU.

“Da jeg var i mine 20'ere, forsøgte jeg at gå til lægen for at få hjælp, men de kunne ikke veje mig på stedet. Så de opsøgte et fiskemarked i nærheden af lægehuset, så jeg kunne blive vejet på en industrivægt der”, fortæller han til News AU.

Da Johns forældre blev skilt, tog det rigtig hårdt på ham. Måden hans mor trøstede ham på var ved at give ham masser af kage og søde sager. Noget John selv mener var med til at give ham dårlige spisevaner i en tidlig alder.

Disse vaner blev forværret, da John som 18-årig mistede sin far til kræft. Her gik vægten fra 172 kilo til 226 kilo på en kort periode.

Men så mødte han Caila, og det ændrede hele hans liv. Da John havde sat en forlovelsesring på hendes finger, besluttede han, at han ville gøre noget ved sin vægt:

“Selvom Caila elskede mig for den, jeg var, og alle mine 245 kilo, tænkte jeg, at jeg med god samvittighed umuligt kunne udsætte hende for de besværligheder, min store krop udgør.”

Han startede altså på et hårdt træningsprogram, og som følge af det, tabte han sig 14 kilo på seks uger. 15 måneder senere havde han smidt 136 kilo.

Efter vægttabet havde John meget overskydende hud, som nu var en ny usikkerhed for ham. Derfor startede han en indsamling, så han kunne få råd til at få det fjernet

I kølvandet på den flotte transformation havde John fået mange beundrere på nettet, som gerne ville støtte, og han fik derfor hurtigt råd til operationen.

John tror stadig ikke helt på, hvad der er sket for ham:

“Hvis nogen havde fortalt mig for to år siden, at jeg ville kunne gå med T-shirts i størrelse M, ville jeg ikke have troet dem. Jeg ville have sagt, at de var tosset”, griner han.

Du kan se flere billeder fra Johns rejse herunder: