Kæmpe drage-drama: 3-årig lettede og fløj af sted

Skrevet af Henrik R

31/08/2020
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En hyggelig dragafestival blev forvandlet til et uhyggeligt mareridt, da en 3-årig pige blev viklet ind i en drage og derefter fløj til vejrs.

Dagens topnyheder

Rigtig mange har været ude at lege med drager, da de var små. Det gøres bedst, når der er lidt blæst, men hvis der er for meget, kan det også gå galt.

Det var tilfældet for en blot 3-årig pige, der deltog i en dragefestival i byen Hsinchu i Taiwan i går.

Mange mennesker var samlet for at følge med i de mange store drager, der skulle sendes op på himlen, men ud af det blå gik det galt.

En treårig pige endte nemlig med at ryge med op i luften, hvor hun blev kastet frem og tilbage. Den lille pige skulle angiveligt have fløjet rundt med dragen i mange meters højde i mere end 30 sekunder. Først derefter lykkedes det arrangørerne at få den lille pige ned på jorden igen, hvor hun blev grebet af rystede tilskuere.

Derfor gik det galt

Det var ikke den lille pige, der selv holdt fast i dragen, men i stedet viste det sig, at halen på dragen havde fået viklet sig rundt om den lille pige.

Heldigvis for pigen forblev hun viklet ind i dragen, mens hun var oppe i luften, ellers kunne det for alvor være gået galt.

Pigen fik dog skræmmer både på halsen og i ansigtet, men hun blev sammen med sin mor kørt på hospitalet, og her blev hun hurtigt udskrevet igen. Dermed blev det kun ved forskrækkelsen.

Dragefestivalen blev omgående aflyst efter den chokerende hændelse, og borgmesteren har bedyret på Facebook, at de vil gøre alt for, at sådan en ulykke ikke kommer til at ske igen i fremtiden.