Mens medierne herhjemme mest fokuserer på stigende priser, stigende smittetal og krigen i Ukraine, så er der millioner af mennesker, som lider mindst lige så meget andre steder i verden.
Blandt andet Indien og Bangladesh er for tiden ramt af så voldsomt vejr, at det har kostet adskillige mennesker livet.
Det skriver TV2.
Landene er sålede blevet ramt af en så voldsom monsunregn, at mindst 42 personer har mistet livet.
I Bangladesh, som er ét af verdens fattigste lande, har mindst 25 personer mistet livet som følge af oversvømmelser og lynnedslag, mens mindst 17 personer har mistet livet på lignende måde i den indiske nabo-delstat, Assam.
Adskillige af de 42 ofre har mistet livet til lynnedslag.
Samtidig er mere end fire millioner mennesker blevet fordrevet fra deres hjem på grund af voldsomme vejrforhold, mudderskred, oversvømmelser og lignende.
Sommeren er monsunens 'regntid', og det er derfor ikke unormalt at blandt andet Indien og Bangladesh bliver ramt af voldsomt vejr på denne tid af året.