Knækkede sin ni måneder gamle datters rygsøjle, fordi hun forstyrrede hans videospil med sin gråd: Nu er han død

Mathias Madsen

137 uger siden

|

23/10/2022
Udland
Benjamin Cole / Foto: Oklahoma Police
Benjamin Cole / Foto: Oklahoma Police
En brutal barnemorder blev efter 20 års fængsel torsdag henrettet i statsfængslet McAlester i Oklahoma.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mord er den forbrydelse, som straffes suverænt hårdest i samtlige lande i verden.

I Danmark er det én af meget få straffelovsovertrædelser, som kan resultere i livsvarigt fængsel, og i nogle lande kan det endda udløse en dødsstraf.

Det er blandt andet tilfældet i nogle delstater i USA; herunder Oklahoma, som ligger i den sydlige del af landet. 

Her blev den hårde straf indført i 1977. 

Siden har den været fjernet fra retssystemet, men i oktober 2021 blev den genindført, og siden da er seks fanger blevet henrettet ved hjælp af en dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat. 

Den seneste er Benjamin Cole, som blev henrettet torsdag for en forbrydelse, han begik for 20 år siden. 

Det skriver B.T. 

Cole dræbte for 20 år siden sin ni måneder gamle datter ved at bøje hende bagover, indtil hendes rygspøjle knækkede og hendes hovedpulsåre sprang, angiveligt fordi hendes gråd forstyrrede hans videospil. 

Dengang blev han idømt lovens hårdeste straf, selvom hans forsvarsadvokat forsvarede ham med, at han led af paranoid skizofreni og havde en alvorlig læsion på hjernen. 

Straffen blev dog dødsstraf, og Cole brugte herefter de næste 20 år i McAlester statsfængsel i Oklahoma, hvor han nægtede at få hverken læge- eller psykologhjælp. 

Han ignorede ligeledes sin personlige hygiejne, ligesom han isolerede sig fra de andre fanger og de ansatte. 

Cole var på drabstidspunktet tidligere straffet for børnemishandling, og han der var derfor ingen nåde, da han torsdag blev henrettet. 

 

 

 

Ads by MGDK