Kærestepars hyggestund i bil gik galt: Nu har kvinde fået 36 millioner i erstatning

Skrevet af Nicolai Busekist

09/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et kærestepar hyggede sig på bagsædet af mandens bil. Det gik ikke som planlagt, og nu har kvinden fået tilkendt 35 millioner kroner i erstatning.

Dagens topnyheder

En kvinde, der blev smittet med en seksuelt overført sygdom fra sin ekskæreste, da de havde en hyggestund på bagsædet af en Hyundai, har nu sikret sig en erstatning på 5,2 millioner dollars, svarende til ca. 36 millioner kroner.

Det skriver Daily Star.

Kvinden, der er fra Missouri i USA, blev tildelt den store sum penge i et forlig med ekskærestens forsikringsselskab. Det sker, efter hun har hævdet, at hun blev smittet med sygdommen, mens hun var i bilen.

Parret havde samleje på bagsædet af mandens Hyundai Genesis, og fem år efter det fandt sted, har en ret i Missouri nu afgjort, at forsikringsselskabet skal betale den store sum penge til kvinden.

GEICO General Insurance Company er derfor blevet pålagt at betale cirka 36 millioner kroner til kvinden, efter et panel bestående af tre dommere har dømt til kvindens fordel.

I retten kom det frem, at kvinden havde underrettet GEICO i februar 2021, hvor hun forklarede dem, at hun og ekskæresten havde dannet par siden 2017.

Hun forklarede, at hun havde til hensigt at søge om økonomisk erstatning ved forsikringsselskabet. Som årsag angav hun, at hun var blevet smittet med HPV af ekskæresten, hvis bil var forsikret hos GEICO.

Kvinden hævdede, at hendes ekskæreste var blevet diagnosticeret med en kræftsvulst i halsen og HPV. Alligevel fortsatte han med at have ubeskyttet samleje med hende, selvom han kendte til risikoen ved dette.

I maj 2021 blev det i retten gjort klart, at deres hyggestund i bilen havde 'direkte forårsaget eller direkte bidraget til at forårsage' HPV-infektionen.

Ekskæresten blev i samme ombæring fundet ansvarlig for ikke at have fortalt kvinden om sin infektion. Dette betød, at GEICO blev pålagt at betale de cirka 36 millioner kroner i erstatning.

Advokaten Miguel Custodio fra Los Angeles har efterfølgende udtalt, at han mener, at forliget er rimeligt.

"Hvis man tænker på det som en skade, man har pådraget sig, mens man var i personens køretøj, så falder det fuldstændig inden for, hvad et forsikringsselskab ville være forpligtet til at betale," sagde han.

"Lektien, der skal læres her, er, at folk er nødt til at udvide deres begreb for, hvad en skade er. De fleste mennesker ville ikke tro, at det at pådrage sig denne sygdom er en skade, man har lidt i et køretøj – selvom det bestemt er det."