Det kan kun købes i supermarkedet.
Lige nu læser andre
Når det kommer til investeringer, tænker de fleste nok på aktier, obligationer eller ejendomme.
Og det sidste sted man kunne tænke sig at gøre en investering er nok i supermarkedet.
Men i Sydkorea er sagen en helt anden.
Her har en ny tendens nemlig vundet frem, hvor almindelige forbrugere nu også laver en investering, mens de handler dagligvarer.
Læs også
Det skriver CNBC ifølge Finans.
Den uventede sammenkobling skyldes et samarbejde mellem landets største supermarkedskæde og Korea Minting and Security Printing Corporation, der er ansvarlig for produktion af mønter og pengesedler.
De har nu gjort det muligt at købe guldbarer, når man handler bananer, smør og fløde.
Sammen har de lanceret små guldbarrer, der vejer mellem 0,1 og næsten to gram, og som sælges til priser fra cirka 390 til 1140 danske kroner.
Guldbarrerne, der ikke er større end en fingernegl, kan købes direkte i supermarkederne eller via automater. Interessen har været overvældende, og på bare to dage blev alle barrer på ét gram udsolgt, lyder det fra mediet.
Det er især de yngre forbrugere, der har taget godt imod denne nye mulighed for at investere. Faktisk var næsten halvdelen af køberne mellem 20 og 39 år gamle.
Den tiltagende interesse for at købe fysiske guldbarrer er ikke kun en kuriositet, men også et spejl af en større økonomisk tendens.
Heng Koon How, der er chef for markedsstrategi hos UOB, lægger ikke skjul på, at efterspørgslen på fysiske guldsmykker typisk vl stige i tider med økonomisk usikkerhed:
“Efterspørgslen på fysiske guldsmykker vil typisk stige i tider med økonomisk usikkerhed, efterhånden som indenlandske investorer søger sikre investeringer, når den lokale valuta falder i værdi”.
Udviklingen ses også i en nylig rapport fra World Gold Council, som noterer en stigning på 27 pct. i efterspørgslen på guldbarrer- og mønter i årets første kvartal i Sydkorea.
Det, der måske engang var en usædvanlig idé, at købe guld sammen med mælk og brød, synes nu at være en fornuftig strategi for mange sydkoreanere i usikre økonomiske tider.