Kari var lige ved at falde for p-bøde-trick

Skrevet af Henrik R

12/08/2022
Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Kari Andreassen var nær faldet for et p-bøde-trick, der kunne have kostet hende og hendes mand cirka 460 kroner.

Mest læste i dag

Kari Andreassens mand parkerede udenfor fitnesscentret Feel24 i Tromsø i Norge. Da han kom tilbage til sin bil, fandt han en ubehagelig overraskelse i forruden. Her lå nemlig en parkeringsbøde.

Dette skete kun få dage efter, at han havde fået en anden bøde, fordi han havde glemt at starte en særlig parkeringsapp på sin smartphone.

For at undersøge, hvad der var gået galt denne gang, besluttede han og hans kone at se nærmere på p-bøden. Her fik de sig en overraskelse, da de opdagede, at det var en bøde, der stammede fra en helt anden parkeringszone.

"Så opdagede vi, at der også var et andet registreringsnummer på bilen, og ejeren må have lavet en fejl med tallene, da han startede sin parkering," fortæller Kari Andreassen til Dagbladet.

Kari fortæller, at hun efterfølgende valgte at søge efter den parkeringszone, der stod på p-bøden. Her opdagede hun, at den var meget langt fra, hvor hendes mand havde parkeret deres bil.

"Jeg søgte efter parkeringszonen, og det var enten i Kløfta eller i Sverige. Det er meget langt væk," siger hun.

Kari Andreassen besluttede sig for at fortælle om hændelsen i en Facebook-gruppe med navn 'Tromsøsia', hvor flere meldte tilbage med deres teorier om, hvad der var sket.

"Nogen skrev, at det måske var skolebørn, der havde flyttet bøden. Men det skete midt på formiddagen, mens de var i skole. Jeg tror ikke, det er det, der er sket," fortæller Kari.

Hun tror derimod, at der er nogen, der har flyttet på parkeringsbøden med vilje, og at nogen har forsøgt at få en anden til at betale den. 

Da hun var i byen dagen efter, mødte hun en parkeringsvagt, som hun spurgte til råds.

"Jeg spurgte ham, hvad vi skulle gøre med bøden. Han sagde, at vi bare skulle glemme det, og at ejeren af bilen ville få en rykker, hvis den ikke blev betalt," lyder det.

Hun fortalte også parkeringsvagten, at hun aldrig selv havde oplevet noget lignende, men vagten forklarede hende, at det ikke er noget nyt, og at det er sket flere gange.

Derfor vil Kari nu advare andre, der måske kan stå i samme situation, hvor de har fået en bøde, der ikke er deres.

"Se nøje på bøden, før du betaler den. Det er nemt at tænke, at man har parkeret lidt for længe, og at man bare skal betale, men det er ikke altid tilfældet," siger hun.

Efter at have delt advarslen i Facebook-gruppen, blev hun kritiseret for ikke at have kontakt bilejeren for at høre, hvorfor hendes mand havde fået bøden.

Kari Andreassen fortæller, at hun forsøgte at slå registreringsnummeret op, og fandt ud af, at bilejeren ikke bor langt væk.

"Jeg kunne ikke tage mere af den grimme feedback, så jeg slettede opslaget. Alligevel synes jeg, at det er vigtigt, at denne metode bliver kendt, så andre ikke bliver snydt," siger hun.