Katastrofe: Japan vil dumpe radioaktiv vand fra Fukushima i havet

Skrevet af Jakob A. Overgaard

11/09/2019
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mere end en million tons forurenet vand bliver opbevaret af det japanske Fukushima-værk. Nu er de ved at løbe tør for plads, og så er løsningen ifølge Japan at dumpe vandet i havet.

Dagens topnyheder

Japans miljøminister, Yoshiaki Harada, har netop meldt ud, at det ødelagte Fukushima atomkraftværk snart løber tør for plads til de store mængder af forurenet grundvand, der bliver brugt til at køle de beskadigede reaktorer i Fukushima-kraftværket ned, så de ikke nedsmelter.

Mere end én million tons vand er samlet ved anlægget i store tanke, men i 2022 løber kraftværket tør for plads. Vandet i de fyldte tanke er kontamineret med radioaktive stoffer, og den nuværende rensningsteknologi kan ikke håndtere problemerne. 

"Den eneste mulighed vil være at dumpe vandet i havet," fortalte Yoshiaki Harada under en briefing i Tokyo. "Regeringen vil diskutere håndteringen af vandet, men jeg vil anbefale dette."

Regeringen træffer ikke nogen beslutning, før et ekspertpanel har undersøgt forskellige muligheder. Andre muligheder kunne være fordampning af vandet eller opbevaring på land i en længere periode.

En tidligere undersøgelse konkluderede, at det kunne tage op til 17 år at før vandet ville opfylde anlæggets normale sikkerhedsstandarder.

En mulig beslutning om at dumpe vandet bliver ikke vel modtaget af de lokale fiskere, der har brugt de sidste år på at genopbygge deres industri. Ligeledes udtrykker Sydkorea en bekymring i forhold til løsningen, og de har indkaldt den japanske ambassadør for at forklare, hvordan spildevandet vil blive behandlet.