Kina blander sig: Advarer Vesten

Skrevet af Henrik R

08/03/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Kina advarer nu Vesten.

Dagens topnyheder

Indtil videre har Kina for så vidt muligt afholdt sig fra at tage endelig stilling i forbindelse med krigen i Ukraine. Nu tager Kinas FN-ambassadør dog bladet fra munden og langer ud mod Vesten.

På et ekstraordinært møde mandag aften i FNs sikkerhedsråd, langede Kinas FN-ambassadør, Zhang Jun, hårdt ud mod Vesten.

"Det er en kompliceret konflikt. Det kræver ro og sund fornuft at løse så komplekse problemer - ikke benzin på bålet. Det fører kun til, at situationen eskalerer," sagde han og tilføjede.

"Vi er dybt bekymrede over de sanktioner, som Vesten har indført. De hjælper ikke, men fører i stedet til enorme humanitære konsekvenser og økonomiske tab for andre lande. At sende våben og soldater til Ukraine gør situationen endnu værre," sagde Zhang Jun ifølge Dagbladet.

Rusland har oplevet mange sanktioner fra Vesten, men indtil videre har det ikke stoppet landets invasion af Ukraine. Øjensynligt tjener Rusland stadigt formuer på de stigende gaspriser, som Europa stadig køber ind på i Rusland. Priserne har er tredoblet under konflikten, og dermed at Ruslands indtjening på gas ligeledes steget eksplosivt.

Kina har ulig andre lande endnu ikke indført sanktioner mod Rusland. Ifølge Zhang Jun har de kinesiske myndigheder den opfattelse, at strenge sanktioner skaber nye problemer, som ikke er frugtbare i forhold til arbejdet hen imod en fredelig løsning i Ukraine.

På trods af, at Kina ikke fordømmer Rusland, så opfordrer de Rusland og Ukraine til at finde en fredelig løsning på krigen. Samtidig opfordrer Kina USA, EU, FN og Nato til at lytte til Ruslands problemer og lade dem blive vendt og hørt.